Professionelle lærere

»I danske film og tv-serier er der langt mellem de professionelle lærere.«

iben vyff, adjunkt

»En profession des som en faggruppe med specialiseret, teoretisk viden og faste interne normer.«

lotte bøgh andersen, professor

Overlærer Andersen i DR’s Matador er billedet på den ondskabsfulde lærer i danske film og tv-serier. Foto: Foto fra filmen Nordisk Film/Danmarks Radio

Fra overlærer Andersen til Rita

I danske film og tv-serier er der langt mellem de professionelle lærere. Det negative lærerbillede dominerer, og især er de sadistiske typer svære at komme uden om. Deres modbilleder findes også, men er ofte naive, usikre og uden pædagogisk autoritet. Måske er der ændringer på vej?

 

Iben Vyff

 

Den fløjtende lærer entrer klasselokalet, og som en anden rottefænger fra Hameln får han eleverne lokket med ud i en hall med fotografier af tidligere elever. Med disse billeder fra en svunden tid introducerer han de måbende elever for »Carpe Diem«, udtrykket fra den romerske digter Horace, der med betydningen »grib dagen« eller »lev i nuet« bliver centralt for filmens handling. Scenen er fra Døde Poeters Klub. I denne film fra 1989 spiller Robin Williams rollen som John Keating, en yngre lærer, der fuld af nye pædagogiske ideer støder hovedet mod en mur hos forældre og skoleledelse, da han som nyansat på kostskolen Welton opfordrer eleverne til at tænke selvstændigt – både i og uden for klassen.

Med læreren som en central karakter for filmens handling og med sin skildring af lærer- og skolelivet er Døde Poeters Klub blot ét eksempel i rækken af udenlandske film, der gennem de seneste 50 år har fået status som filmhistoriske klassikere, og hvor netop læreren er en central hovedrollefigur og betydningsbærende for filmen. Til rækken hører blandt andre også Goodbye, Mr. Chips, The Prime of Miss Jean Brodie, Lust och fägring stor – med den danske titel Lærerinden – og Entre les murs – på dansk Klassen. 

Når blikket rettes mod danske film, hvor læreren har en central position, bliver billedet et ganske andet. Læreren er ofte en birollefigur i danske film og i særdeleshed i danske børnefilm, mens der er langt mellem film, hvor læreren er hovedperson (Breuning 2002: 176). Og det er tankevækkende, at det er Frits Helmuth som en ondskabsfuld lektor Blomme, der umiddelbart dukker frem, når man tænker på en dansk film med læreren i en hovedrolle. At billedet er langt mere nuanceret, vil forhåbentlig vise sig i det følgende, som handler om et udvalg af et halvt århundredes danske film og tv-serier, hvori der optræder lærere. 

 

Og du har jo været lærer

»Jeg har aldrig brudt mig om børn!« Ordene er overlærer Andersens i tv-serien Matador. »Og du har jo været lærer,« udbryder en chokeret Violet Vinter, hvortil Andersen svarer: »Det er nok derfor!« Forud for denne ordveksling er lærer Andersen, spillet af Helge Kjærulff-Schmidt, blevet fyret fra den private skole i Korsbæk, købstaden, der udgør rammen om handlingen i Lise Nørgaards fiktive univers. Matador blev optaget fra 1978-82 og afspejler en brydningstid i det danske samfund fra midten af 1920’erne og frem til årene efter Anden Verdenskrig. I tv-serien repræsenterer lærer Andersen absolut de mere forstokkede og gamle værdier – uden at han har et lærermodstykke, der repræsenterer det nye.

Overlærer Andersen er ikke bare fortaler for konservative værdier. Han er en fornæret og beregnende enkemand, der udnytter ensomme kvinders længsel efter selskab ved at påtage sig rollen som deres madkæreste. Hvor de fleste andre karakterer i Matador fremstilles som sammensatte mennesker, der selv i kritiske situationer har formildende træk, udmærker lærer Andersen sig ved at være en af de få helt igennem usympatiske personer i serien. Billedet af den ondskabsfulde eller direkte sadistiske lærer kan ganske vist ikke stå alene, når det kommer til lærerskikkelser i de sidste 50 års danske film og tv-serier. At denne karakter imidlertid heller ikke er til at komme uden om, er lærer Andersen blot ét af flere eksempler på. 

I Matador er fyringen af lærer Andersen kulminationen på, at han i en længere periode har forfulgt eleven Daniel Skjern, hvilket ender med, at Daniel bliver syg efter at være blevet sendt uden for døren på årets koldeste dag. Fremstillingen af en usympatisk og følelseskold lærer forstærkes kun yderligere ved, at Andersen aldeles ikke angrer sine handlinger, men reagerer med anklager om blødsødne, pylrede forældre og forkælede unger. Iscenesættelsen af lærer Andersen som et usympatisk menneske er oplagt. Det er dog værd at bemærke, at det ikke er princippet i at afstraffe som sådan, der angribes. Det er omfanget og konsekvenserne af straffen og det usympatiske i, at en sød og stille dreng straffes – muligvis for sin fars handlinger – der beskrives som problematisk. Det er også påfaldende, at det usympatiske og sadistiske i Andersens ageren som lærer meget hurtigt glider i baggrunden og erstattes af beskrivelser af ham som et usympatisk menneske, der udnytter og ydmyger de kvinder, der åbner deres hjem eller hjerte for ham.

 

Ubehagelige, usympatiske og upædagogiske

Når det kommer til sadistiske og ondskabsfulde lærere, er det dog næsten, som om lærer Andersen blegner ved siden af lektor Blomme i filmatiseringen fra 1993 af Hans Scherfigs roman Det forsømte forår. Skolen er her en krigszone, hvor det er alles kamp mod alle, og hvor alle kneb gælder eleverne imellem og i forholdet til lærerne. Med enkelte undtagelser er filmens lærere utilregnelige, ubehagelige, usympatiske og upædagogiske (Breuning 2002: 181ff, Piil 1998: 150f). Der løftes en lille flig for, at de måske også er usikre og ulykkelige, men i krigszonen bliver det en svaghed frem for et formildende træk. Ondskab og ydmygelse mestrer ingen dog som lektor Blomme. Med armene over kors, giftigt smilende og smaskende på et maltbolsje indleder han eksempelvis overhøringen – eller nedgørelsen – af sit yndlingsoffer med følgende ord:

 

»Nå, Tykkesen. Har du potentiale til at fortælle os om den Anden Puniske Krig? Rejs dig kun, Tykkesen, du smækfede yndling. Luk kun dit vældige gab op, du hvalfisk, og spyt dine ypperlige kundskaber ud. Dølg ikke din viden for os. Vær ikke nærig og påholdende med din visdom. Lad også os andre sole os i din forstands blændende lys.« 

 

Lektor Blomme er som stort set alle lærere i Det forsømte forår utilregnelig, ubehagelig, usympatisk, upædagogisk. Foto: Henrik Petit

 

Mens resten af klassens drenge på en gang fniser og dukker sig, af frygt for at ydmygelsen og den sitrende lillefinger næste gang skal pege på dem, fremstilles lektor Blomme som ondskaben selv. Han iscenesættes som et menneske, der nyder den magt, han har over eleverne, og som gennem magtudøvelse og ydmygelse får afløb for de frustrationer, han har over livet i al almindelighed. 

Hvor lærer Andersen generelt ikke bryder sig om børn, har lektor Blomme både yndlingsofre og yndlingselever, men ingen kan føle sig sikre, og for eleven Edvard, der går fra at være yndling til at være prygelknabe, er begge positioner ubærlige. Blommes berøringer fremkalder nemlig lige så meget lede, som når de andre får lussinger. Det intime klap på skulderen eller at blive strøget over kinden viser, at det kan være næsten lige så ubehageligt ikke at få en lussing som at få den. Omvendt viser scener med ydmygende overhøringer, hvordan de kan bringe selv den dygtigste elev fuldstændig ud af fatning. Det er dog ikke afstraffelsen i sig selv, men usikkerheden og ydmygelserne i forbindelse med afstraffelsen, der problematiseres. Alt i alt er dommen over lektor Blomme og skolelivet som sådan ubønhørlig, for i kampen om overlevelse er der ikke plads til anger eller menneskelighed. 

At skoleelever dengang blev fysisk afstraffet, synes at være en præmis i de to film, og det er ikke så mærkeligt endda. Det var først med det såkaldte spanskrørscirkulære fra 1967, at folkeskolens lærere fik frataget retten til at straffe eleverne korporligt. Cirkulæret handlede dog ikke om retten til at uddele lussinger, for det havde faktisk været forbudt siden 1814, og det skyldtes ikke humane hensyn, men var alene begrundet i en bekymring for elevernes hørelse (Andersen og Bruun 1988: 66ff, Nørgaard 2005: 115f). Lussinger hører til forestillingerne om skolen i gamle dage, og i et vist omfang afspejler det også virkelighedens skoleverden. Som sådan er det heller ikke det at straffe i sig selv, der problematiseres i disse tilfælde. Det er, som om straffen først bliver kritisabel, når den udøves af magtsyge, ubehagelige og upædagogiske lærere. Og ganske som forestillinger om lussinger hører forestillinger om sådanne lærere åbenbart skolen i gamle dage til, i hvert fald i danske film.  

En lærer, der uddeler lussinger, optræder også i Nils Malmros’ gennembrudsfilm fra 1973, Lars Ole, 5.c, hvor handlingen foregår i instruktørens egen barndom i 1950’erne. I filmen udnævner læreren en duks, som skal holde øje med klassekammeraterne og med streger på tavlen registrere og administrere antallet af lussinger, som skal uddeles efter timen. Systemet forvaltes på baggrund af lige dele forseelser, drillerier og tilfældigheder. Opgaven varetages med stor fryd af duksen, og selv om læreren deler lussinger ud, så det synger, gøres hverken duksens andel i klassekammeraternes lussinger, selve staffen eller lærerens tvivlsomme pædagogiske metoder til en central del af filmens handling. Læreren er uden betydning i fortællingen, og i filmen tillægges hverken han eller straffescenen nogen egentlig værdi. Hvad der foregår i klasseværelset, tjener mest af alt som en baggrund for den egentlige fortælling, som udfolder sig i forhold til børnenes indbyrdes relationer, deres samvær og følelsesliv.

 

Den sadistiske gymnastiklærer

De upædagogiske og usympatiske lærertyper hører dog ikke kun de gamle dage til. Vi finder dem også, når handlingen henlægges til nyere tid og en skole, der i højere grad minder om i dag, men nu er der kommet noget afvæbnende og lidt komisk over deres karakterer. Et godt eksempel findes i Bille Augusts filmatisering af Busters Verden fra 1984, hvor handlingen lidt upræcist udspiller sig i Brønshøj i 1960-70’erne. Med Ole Thestrup i en birolle som den unavngivne, lettere overvægtige, meget engagerede og tilsvarende upædagogiske gymnastiklærer folder karakteren sig ud på tåkrummende vis. I en scene, hvor læreren involverer sig i en fodboldkamp med eleverne som både spiller og dommer, tilsidesætter hans vindermentalitet enhver retfærdighed, så det upædagogiske ingen grænser kender. Iklædt en kropsnær rød træningsdragt og en ansigtskulør, der bliver tilsvarende i farven, moser han på, mens eleverne flyver gennem luften med fare for liv og lemmer. Iscenesættelsen af ham som dårlig taber og som en lærer med tvivlsomme pædagogiske evner er ikke til at misforstå, men han er usympatisk på en så karikeret måde, at ubehaget udebliver, og komikken får overtaget (Breuning 2002: 187, Piil 1998: 58f).

Den sadistiske gymnastiklærer med vindermentalitet genfindes i Søren Kragh-Jacobsens filmatisering af Gummi-Tarzan fra 1981, hvor Jens Okking i militær stil svirper med noget, der ligner et spanskrør. Senest optræder figuren i Antboy, filmen instrueret af Ask Hasselbalch fra 2013, hvor Thomas Voss som gymnastiklæreren Carsten karakteriserer sig selv som »en skarpskåren kampmaskine«. Med underlægningsmusik, der giver associationer til militæret, og med tilbagestrøget ninjahår og gultonede briller bliver læreren vild i øjnene og hæmningsløs, når han inviterer eleverne til tvekamp. Kun optaget af at vinde brydekampen befinder kampmaskinen sig lige under overfladen hos Carsten og truer hele tiden med at tage over. Som det også var tilfældet med Ole Thestrups figur, mister Carsten selvkontrollen, særligt da den endelige sejr lader vente på sig. Scenen ender, da hovedpersonen Pelle, alias Antboy, til egen og andres store overraskelse afslutter Carstens opvisning ved at give ham en ordentlig mavepuster. Som i Busters Verden – og også Gummi-Tarzan for den sags skyld – er gymnastiklæreren i Antboy både upædagogisk og småsadistisk. Men han fremstilles så karikeret, at også han bliver komisk og ufarlig om end lidt intimiderende. 

Den småsadistiske gymnastiklærer, der ynder at praktisere en militær disciplin i undervisningen, er en figur, der har århundredgamle rødder, fra dengang hvor gymnastikkens militære anstrøg ikke fornægtede sig, og der nogle steder i mangel af bedre blev ansat tidligere militærfolk som timelærere i gymnastik (Rahbek 1993: 11, Trankjær 1998: 38ff). Det er dog tankevækkende, at denne karakter er blevet noget nær en gennemgående figur i danske film, i de seneste årtier dog i en moderniseret og karikeret udgave.

 

Håb for skolen og fremtidens elever

De mere eller mindre sadistiske og ubehagelige lærere er ikke til at komme uden om i de seneste 50 års film- og tv-produktion. Flere steder findes der dog også en anden lærer, der med sine karaktertræk udgør en form for modstykke eller modpol. I Det forsømte forår er det den unge adjunkt Langhave, som spilles af Claus Bue. Han er både pædagogisk, sympatisk og i øjenhøjde med eleverne. Men hans rolle er så beskeden, at den primært giver handlingen lidt kolorit. At Langhave overhovedet er der, bliver dog en påmindelse om, at lærere ikke af natur er ubehagelige mennesker. I og med at han tilhører en yngre generation end de øvrige lærere, gøres de usympatiske og upædagogiske lærere til en generation af gamle mænd, og den unge adjunkt indvarsler, at der er forandringer på vej. Adjunkt Langhave skaber med andre ord håb for skolen og fremtidens elever.

I Busters Verden er gymnastiklærerens modpol den søde og velmenende, men også noget usikre kvindelige lærer, der spilles af Jannie Faurschou. Hun har dog ikke rigtig nogen autoritet og formår ikke at gøre en forskel for Buster. Den samme tendens genfindes i skildringen af lærerne i Gummi-Tarzan (1981). Ivan Olsen har ganske vist en blød og forstående klasselærer med både hjemmestrik og briller, men hverken han eller de øvrige lærere formår at gøre noget ved hierarkiet og hakkeordenen blandt eleverne (Langkjær 2012: 329f). De er der aldrig, når Ivan får buksevand i skolegården eller bliver låst inde på toiletterne.

Modstykkerne til de ubehagelige lærere findes altså, og det er i sig selv positivt. Men samtidig med at de er med til at give skolen et mere humant udtryk, er de også med til at fremhæve de usympatiske læreres karaktertræk, og det er bemærkelsesværdigt, at de positive modstykker som regel findes i handlingens baggrund, og at de altid forbliver magtesløse over for elevers og andre læreres ondskab. 

 

Uden synlig autoritet

Med visse fællestræk og overlap til den positive lærertype findes der på den danske film- og tv-scene endnu en lærerrolle, nemlig den antiautoritære. Denne figur afspejler på mange måder de pædagogiske strømninger, der udfoldede sig fra slutningen af 1960’erne og frem. Den har fraværet af autoritet som fællestræk i en tid, hvor autoritet blev et fyord. Om denne lærertype ikke vil eller ikke magter autoriteten, er dog et åbent spørgsmål. I tv-serien Nana på DR findes netop en sådan lærerfigur. Serien, som blev instrueret af Anette Pilmark, blev sendt i seks afsnit i 1988 og følger den seksårige Nana i hendes første skoletid. 

 

I Drømmen bliver Freddie Svale billedet på 1970’ernes lærertype, der møder eleverne med interesse og omsorg, uden autoritet, men med respekt. Foto: Zentropa Entertainments

 

Serien handler i høj grad om hverdagen set fra Nanas perspektiv i 1980’erne. Den bærende person foruden Nana er hendes arbejdsløse far, og serien er fyldt med finurlige mennesker, humoristiske episoder og Nanas billedlige oversættelser af farens historier om hans egen barndom. I Nanas skolehverdag er den centrale lærerskikkelse frøken Lind. Som de øvrige lærere tiltales hun påfaldende gammeldags, tiden taget i betragtning, ved efternavn. Det signalerer en vis distance til lærerne, og særligt frøken Lind, der er i 30’erne, er alt for ung til at være på efternavn med elever og forældre. Med Ilse Rande i rollen fremstår hun som en behagelig og en lille smule skrøbelig lærer, hvis sammenbrud ligger lige under overfladen. Uden synlig autoritet og med den meget rolige og lidt forsigtige stil kommer hun til at stå i skærende kontrast til de velmenende, men kaotiske forældre, for eksempel Nanas far, og de søde, men urolige børn, der har meget på hjerte, og som hverken kan sidde eller tie stille. I scene efter scene bliver det tydeligt, hvordan frøken Lind på trods af gode intentioner ikke evner at fastholde sin dagsorden, fordi hun ikke magter at tage autoriteten på sig. Børnene kan tydeligvis godt lide hende, og stemningen er som sådan god. Når hun slipper tøjlerne og overlader styringen til eleverne, sker det flere gange med et smil i øjet, men samtidig er iscenesættelsen sådan, at man får lidt ondt af hende. Det er dog tankevækkende, at hun, på trods af den manglende gennemslagskraft, faktisk er karakteriseret som en voksen, hvilket er en modsætning til seriens øvrige voksne, heriblandt forældrene, der fremstår som barnagtige. 

Den antiautoritære lærerfigur findes også i Niels Arden Oplevs Drømmen fra 2006, der er baseret på instruktørens egne erindringer. I Drømmen hedder denne lærer Freddie Svale og spilles af Anders W. Berthelsen. Han er vikaren fra København, der som inkarnationen af 1968 ankommer til det lille jyske samfund iført batikfarvet tøj og halvlangt hår anno 1969. For den 13-årige dreng Frits, hvis hverdag er fuld af trængsler og pinsler, blandt andet fra den uhørt brutale skoleinspektør Lindum-Svendsen, bliver Freddie lyspunktet. I en enkelt scene afsløres Freddies moderne undervisningsstil, men han er primært vigtig i kraft af den relation, han får til Frits uden for skolen. Freddie Svale bliver billedet på 1970’ernes lærertype, der møder eleverne med interesse og omsorg, uden autoritet, men med respekten intakt. Freddie ender faktisk med at svigte Frits, da det gælder, fordi også han bukker under for Lindum-Svendens knusende magt. Selv om han symboliserer håb, bliver han også billedet på læreren, der svigter.

 

En uortodoks lærer

I tv-serien Rita bliver hovedpersonen, Rita, spurgt, hvorfor hun egentlig ville være lærer. Hun svarer, at det var for at beskytte børn mod deres forældre. Med denne udmelding er scenen sat for Tv2’s serie Rita, der havde premiere i 2012, og hvis anden sæson var på skærmen i efteråret 2013. Med Mille Dinesen i rollen som Rita er tiden kommet til en dramatisk anden lærertype, end der hidtil har været set. Som type adskiller Rita sig på mange måder. For det første er hun hovedrollefiguren i tv-serien, som følger hendes liv i og uden for skolen. At en hovedrollefigur er lærer og oven i købet kvinde, er undtagelsen frem for reglen i en dansk kontekst. Rita indvarsler på alle måder et brud med, hvad der hidtil er set, for hun er fuldstændig sin egen, og hun gør på mange måder alt det forkerte både i hjemme- og skolelivet: Hun ryger, også på skolens toiletter, hun har sex med skolelederen – og med faren til en elev for den sags skyld – hun løber flere gange ind i disciplinærsager og kæmper på hjemmefronten en hård kamp med at udfylde forældrerollen. Rita bryder de regler, hun ikke synes giver mening. Hun er egenrådig og vel enhver skoleleders og ethvert lærerkollegiums skræk. Men som serien skrider frem, udvikler hun sig til lidt af en hjerteknuser. Rita fremstilles nemlig som et menneske på godt og ondt, og hvad vigtigere er i denne sammenhæng, hun iscenesættes som en børnenes ven, der holder af og respekterer elever – og følelserne bliver gengældt, i hvert fald det meste af tiden. Hun presser eleverne og er langtfra altid særlig pædagogisk, men hendes interesse og loyalitet ligger på børnenes side. Hun vil gå langt i kampen for at beskytte børnene mod deres forældre, og Rita svigter ikke. Det er nemlig værd at bemærke, at i Rita er det frem for alt de resursestærke forældre, der fremstilles som en udfordring, og i langt højere grad end eleverne er det Rita og de andre læreres største udfordring at få disciplineret forældrene. 

Med Rita har vi altså at gøre med en lærer, der på den ene side fremstår fagligt ambitiøs, engageret og på ingen måde er bange for at vise og bruge sin autoritet. På den anden side fremstilles en uortodoks lærer, der går egne veje og gerne tager kampen op med de irriterende forældre og et stift og til tider både latterligt og umenneskeligt system. Med tanke på den udvikling, den danske lærergruppe har gennemgået det sidste årti frem mod et professionsideal (DLF 2002 og 2014, Larsen 2011: 297ff), er det påfaldende, hvor lidt dette har sat sit præg på Rita. Ganske vist fremstår hun som en fagligt ambitiøs lærer, der tror på den enkelte elevs potentiale til at lære, men både hendes ledelses- og relationskompetencer lader noget tilbage at ønske (Thejsen 2011: 379f). Samtidig med at Rita på mange måder fremstår som enormt moderne i sin livsstil, er der noget traditionelt over hendes undervisning, som primært foregår i dialogform og som katederundervisning, og der er mildest talt ikke meget ansvar, der bliver overladt til hendes elever. Når Rita holder møder med kollegerne i teamet, er det da også tydeligt, at det absolut ikke sker med hendes gode vilje. 

I anmeldelserne af serien karakteriseres Rita dog også på skift som helt og antihelt. Primært er serien dog blevet kritiseret for, at de øvrige lærere på skolen fremstilles meget karikeret: Den nyuddannede Hjørdis er for naiv, skolelederen Rasmus for blød og vattet, og skolens AKT-lærer for psykologiserende. Serien har dog været en succes med et seergennemsnit på over 800.000 og med den internationale tv-pris »Den Gyldne Nymfe« til Mille Dinesen (sf-film.dk).

 

Harmløs underholdning?

I en dansk kontekst anno 2012-13 er en lærer blevet tildelt en hovedrolle og har bevæget sig fra børne- og ungdomsfilm til en serie for voksne. Rita er på mange måder nyskabende, men der er også visse fællestræk i forhold til tidligere lærerskikkelser og skolefortællinger. Rita har autoritet, og hun bruger den. En central forskel er dog, at Rita hverken er sadistisk, ondskabsfuld eller autoritær. Ganske vist er hun ikke altid pædagogisk, men det tillægges ikke voldsom betydning, for hun kan nemlig godt lide børn. Og i modsætning til de søde, men vage lærere i baggrunden, der ikke magter at gøre en forskel, så gør Rita det, når hun som en løvemor kæmper for sine unger. Rita svigter ikke − i hvert fald ikke sine elever. På nogle måder minder Rita om frøken Lind fra Nana, der både kan lide børn og udfordres af forældre. Rita er dog kommet ud på den anden side af indoktrineringsdebatten (se side 37) og tager gerne autoriteten på sig. Rita afspejler således tiden, for det er næppe noget tilfælde, at lærerhovedpersonen nu er en kvinde. Også i virkelighedens skole er de fleste lærere nemlig kvinder, og læreren er blevet et helt menneske – på godt og ondt. Og med Rita er der næppe røster, der vil tale om, at skolen er blevet for »følende« og feminin, en kritik, der tidligere har præget debatten (Nordahl 1994, Zlotnik 2004). Omvendt har lærernes professionsideal ikke sat sit aftryk på Rita, og hendes moderne karaktertræk tilskrives i langt højere grad hendes person end hendes profession.

 

I Tv2’s serie Rita er det en lærer, der er hovedperson. En lærer med autoritet, der forsvarer eleverne, men som langtfra altid er pædagogisk. Foto: Per Arnesen

 

De gennemgående eksempler på lærerfigurer er alle hentet fra film og tv-serier, der har fået fine anmeldelser og er blevet set som god underholdning. Og god underholdning er det, men med begreberne kulturbærere og kulturbyggere fra den svenske etnolog Orvar Löfgren vil jeg argumentere for, at det er mere end det (Löfgren 1987: 108). Film- og tv-produktionerne er nemlig på en gang meningsskabte og meningsskabende. De er udtryk for tanker, fordomme og forestillinger, der eksisterer i tiden, og de er med til at producere og reproducere meninger og forventninger fremover, både når der er tale om erindringsbaserede film, og når der er tale om ren fiktion. I den sammenhæng er det tankevækkende, at den sadistiske lærer er så vedholdende en figur. Det er oplagt, at jo længere vi kommer på afstand af lærere, jo mere ubehagelige iscenesættes de. Ligeså er det tankevækkende, at den uberegnelige gymnastiklærer som figur lever i bedste velgående. At der i danske film er så langt mellem de gode og sympatiske lærerskikkelser, er også værd at bemærke. Noget tyder dog på, at der er ændringer på vej. Hvor hovedparten af de beskrevne lærerroller udøver deres lærergerning med magt, så signalerer Rita, at der er håb forude. Som en anden John Keating fra Døde Poeters Klub opfordrer Rita sine elever til at tænke selv – og det virker.

Lærerprofession i et mistillidssystem?

Ved lockouten i foråret 2013 følte mange lærere, at deres professionalisme blev kørt over. Ved at koble lærernes motivation til deres professionalisme og de styringssystemer, der gælder på området, kan man få en ramme for at forstå lockouten og betingelserne for den fremtidige styring på skoleområdet.

 

Mikkel Lynggaard og Lotte Bøgh Andersen

 

Professionalisme er mere end blot faglighed eller dygtighed. Det har en præcis mening, der hænger sammen med karakteren af lærernes arbejde. Børn er forskellige og lærer på forskellige måder, og det gør det umuligt at fastlægge én bestemt undervisningsmetode, som skal bruges i alle tilfælde. Det stiller krav til lærerne om, at de har teoretisk og praktisk viden om sammenhængen mellem undervisningsmetoder og børns læring. Især teoretisk viden er relativt specialiseret (det er primært lærerne, der kender til den), og det gør den ret utilgængelig for andre. Da der heller ikke er en direkte én til én-sammenhæng mellem det, der foregår i undervisningen, og elevernes langsigtede udbytte af skolegangen, er det også vanskeligt at måle og kontrollere resultaterne. Forældre og politikere har en legitim ret til at indgå i diskussionen af skolens mål, men det kan være svært for dem at vurdere, om lærerne bruger de rigtige midler til at nå målene. Samtidig kan konsekvenserne være meget alvorlige, hvis lærerne ikke bruger de rigtige midler eller simpelthen ikke passer deres arbejde. Professionssociologiens løsning på denne udfordring er, at lærerne indgår en underforstået aftale med resten af samfundet om, at de kollektivt garanterer gode ydelser mod til gengæld at få større status og bedre aflønning – en såkaldt professionalismekontrakt. Det kræver, at lærerne som faggruppe besidder og sanktionerer en række interne normer, der bestemmer, hvad de enkelte lærere som minimum skal og ikke skal under bestemte omstændigheder, og at lærerne kollektivt og individuelt er villige til at håndhæve disse normer over for deres kolleger. Kun med sådanne normer, der bliver håndhævet, kan samfundet stole på, at lærerne holder orden i eget hus. Derfor defineres en profession som en faggruppe med specialiseret, teoretisk viden og faste interne normer (Andersen 2013).

 

Professionsnormer og god praksis

Professionelle normer er forskrifter for, hvilke handlinger der påbydes og forbydes under givne omstændigheder. Professionelle normer kan være håndgribelige og målbare. Et eksempel er ortopædkirurgers norm om, at der skal bruges en bestemt type antibiotika før en hofteoperation, men blandt andet på grund af arbejdets karakter er lærernes normer ofte mindre eksplicitte og formelle. Ikke desto mindre har lærere selv en klar fornemmelse af, hvem der på lærerværelset lever op til god praksis, og hvem der ikke gør. Især i takt med indførelsen af mere teambaserede arbejdsformer er lærernes arbejde blevet mere synligt for kolleger, og lærerne overtager også hele tiden hinandens klasser. Men forskelligheder mellem klasser og betydningen af elevernes sociale baggrund gør det svært at håndhæve normerne alene ud fra elevernes resultater. Hvis en lærer overtager en klasse, hvor der er problemer mellem eleverne, og det faglige niveau er lavt, kan det skyldes både mangelfuld undervisning fra den tidligere lærer og elevgruppens sammensætning. Derfor er det vigtigt, at lærerne er villige til løbende at forholde sig til og tage ansvar for hinandens undervisning. En undersøgelse fra 2011 viser, at lærerne i nogen grad føler sig ansvarlige for deres kollegers undervisning og i høj grad mener, at man som kollega bør gøre noget, hvis der er problemer med en kollegas undervisning (se tabellen).

 

Lærernes enighed/uenighed i udsagn om sanktionering af kollegiale normer.

 

Hvad er professionel status?

Variationen, der ses i tabellen, er udtryk for forskelle internt på den enkelte skole og mellem lærerne på de 86 undersøgte skoler. Der er altså forskellige opfattelser blandt lærerne af, om man som lærer har del i det kollektive ansvar for det, lærerne samlet set yder. Det tyder på, at lærernes normer ikke kan betegnes som helt faste, og i offentligheden er der heller ikke enighed om, i hvor høj grad lærerne kan anses for at have specialiseret viden om undervisning. Sagt på en anden måde har lærernes professionelle status gennem mange år været til diskussion. En faggruppe kan siges at have høj professionel status, hvis offentligheden anerkender faggruppens teoretiske, specialiserede viden og mener, at faggruppen har faste professionelle normer. Jo højere professionel status en faggruppe har, jo større vægt tillægges dens argumenter i den offentlige debat, og i jo højere grad får den lov til at have monopol på at levere bestemte typer ydelser. Dilemmaet for Danmarks Lærerforening er, at professionel status på den ene side er en meget værdifuld resurse i bestræbelserne på at sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår, mens opretholdelsen af lærerstandens professionelle status på den anden side ikke harmonerer med traditionelle lønmodtagerstrategier, hvor der er fokus på at minimere medlemmernes arbejdsbelastning og at sikre (selv dårlige) lærere mod afskedigelse. 

 

Lærernes professionalisme 

For at forstå lærernes status i 2014 skal vi som minimum tilbage til 1993, hvor lærerne overgik til kommunal ansættelse. Samtidig blev den såkaldte UFØ-arbejdstidsaftale indført. Den præcise angivelse af, hvor meget tid der måtte bruges på undervisning, forberedelse og øvrige opgaver, blev angiveligt aftalt, fordi Danmarks Lærerforening mente, at man derved kunne bevise, at lærerne ydede det, der blev aftalt, mens arbejdsgiverne ønskede at kunne måle, om det faktisk skete (se side 77 ff). Men aftalen blev meget skadelig for lærernes professionelle status. De kom til at fremstå som lønarbejdere, der bestræbte sig på at lave mindst muligt. En sejlivet vandrehistorie fortæller for eksempel om en lærer i en problematisk 7. klasse (i nogle versioner er det en 5. klasse), der abrupt afbrød et forældremøde på et afgørende tidspunkt med henvisning til, at hun ikke havde mere Ø-tid tilbage. Selvom arbejdsgiverne med aftalen ønskede en tættere regulering af arbejdstiden, kom Danmark Lærerforening til at fremstå som en lønmodtagerforening. Det hang også sammen med Lærerforeningens retorik om at undgå, at lærerne kunne sættes til at arbejde gratis.

 

»Vi går efter at få lagt en række afgørende faktorer som undervisningstimerne og forberedelsesfaktorerne fast fra centralt hold. Den enkelte lærer skal til at holde mere styr på sin arbejdstid, end det før har været tilfældet, men det er nødvendigt for at komme væk fra, at lærerne også fremover i vid udtrækning kan sættes til at arbejde gratis« (Martin Rømer, tidligere formand for DLF, jf. Andersen 2005: 82).

 

Der var givetvis også andre årsager til lønmodtageropfattelsen af lærerne – for eksempel de dårlige danske resultater i internationale læseundersøgelser (se side 84) og politikere, der var meget kritiske over for lærerne. Imidlertid står det klart, at lærernes professionelle status styrtdykkede fra starten af 1990’erne og et årti frem. Senere opblødninger af arbejdstidsaftalen og Danmarks Lærerforenings arbejde med et professionsideal var formodentlig med til at bremse faldet, men helt op til 2004 var der store forskelle mellem, hvordan Lærerforeningens lokalkredse prioriterede mellem en lønmodtager- og professionsstrategi. Denne prioritering viste sig desuden at have konsekvenser for, hvor meget tid til de givne opgaver det lykkedes for kredsene at forhandle sig frem til. Prioriteringen og kredsenes succes med at etablere en lokal professionalismekontrakt i forholdet til kommunerne (arbejdsgiverne) fik også betydning for lærernes løn og elevernes karakterer (Andersen 2005). Trods de lokale variationer er det generelle billede imidlertid, at lærernes professionelle status faldt fra 1960’erne og frem til omkring år 2005, hvorefter den lå ret stabilt frem til arbejdskonflikten i 2013. Denne konflikt handlede om beslutningstagernes valg af styringsmodeller, og her er lærernes professionelle status en vigtig brik. Det har vi vidst længe, men ny forskning (Le Grand 2010, Lynggaard 2012 og 2013) peger på, at lærernes motivation og forældrenes handlingskapacitet ligeledes spiller en vigtig rolle, når vi vil forstå beslutningstagernes valg af styringsmodel og betydningen heraf for elevernes faglige niveau. 

 

Motivation og handlingskapacitet

Motivation handler om den potentielle energi, individer er villige til at bruge for at opnå et mål (Andersen 2013). Ifølge den engelske professor i økonomi, Julian Le Grand, er det især relevant at skelne mellem ansatte, der er motiveret af at bidrage samfundsmæssigt, og ansatte, der motiveres af ønsker om at tilgodese deres egne interesser; han kalder de to idealtyper »riddere« og »landsknægte« (Le Grand 2003: 25-30; 2010: 57-64). Offentligt ansatte er sjældent udelukkende motiveret af egeninteresse, og de fleste går heller ikke på arbejde alene for samfundets skyld, men selvom virkelighedens offentligt ansatte befinder sig mellem de to idealtyper, har mange beslutningstagere ofte relativt firkantede opfattelser af offentligt ansatte. Hovedpointen i Le Grands teori er, at beslutningstagernes valg af styringsmodel bestemmes ud fra deres opfattelser af de ansatte og – ikke at forglemme – af brugerne. Le Grand sondrer nemlig også mellem to idealtypiske opfattelser af brugernes handlingskapacitet. »Dronningerne« er (ligesom i skakspillet) de mægtigste brikker, der kan træffe kvalificerede valg mellem forskellige leverandører (for eksempel skoler) og påvirke tilblivelsen af de offentlige ydelser (for eksempel via skolebestyrelsen), mens »bønderne« er brugere med lav kapacitet til at handle (de svageste brikker i skakspillet). Førstnævnte opfattelse af brugerne af det offentlige system vandt især frem i forbindelse med den såkaldte NPM-bølge, New Public Management, hvor beslutningstagerne (med den konservative britiske premierminister Margaret Thatcher som markant eksempel) reformerede styringen af den offentlige sektor ud fra en opfattelse af brugerne som almægtige forbrugere og de ansatte som egoistiske lønarbejdere. NPM var et forsøg på at overføre styringsmodeller fra den private til den offentlige sektor, og modellen vandt især frem fra midten af 1980’erne. Bag NPM ligger i høj grad en opfattelse af ansatte som »landsknægte« og af brugere som »dronninger«.

 

Styring gennem fritvalgsordninger og meningstilkendegivelse

Le Grand kalder den foretrukne NPM-styringsmodel for choice. Styringen bygger her på, at brugerne kan vælge mellem forskellige offentlige udbydere, for eksempel mellem distriktsskolen og andre kommunale skoler eller mellem offentlige og private skoler. Hvis forældrene som »dronninger« er tilstrækkeligt (vel)informerede til at kunne vælge den bedste skole, og hvis pengene følger med eleverne, vil choice-modellen automatisk disciplinere de (egoistiske) ansatte. Det kræver dog, at der er reel konkurrence mellem skolerne. Frasortering af svage elever eller »skumning af fløden« kan nemlig give negative effekter, fremhæver Le Grand (2010: 65).

 

I trust-modellen træffer de ansatte beslutninger uden regulering og overvågning udefra. Antagelsen er, at professionelle offentligt ansatte ønsker at bidrage samfundsmæssigt og hjælper andre uden at tænke på privat gevinst. Tegning: Henrik Hansen

Choice blev indført som reaktion mod den såkaldte trust-model, der tidligere i høj grad blev brugt på professionaliserede områder. I trust-modellen er kompetencen til at træffe beslutninger delegeret til de ansatte, som ikke underlægges nogen form for udefrakommende regulering eller overvågning. Modellen bygger på en antagelse om, at professionelle offentligt ansatte er »riddere« – det vil sige motiveret for at bidrage samfundsmæssigt og hjælpe andre mennesker uden tanke for privat gevinst. Hvis det er tilfældet, og hvis politikere og ansatte har samme forståelse af det samfundsmæssigt ønskværdige, følger det logisk, at det er unødvendigt med kontrolforanstaltninger, eller at de i værste fald gør mere skade end gavn på grund af deres demotiverende effekter. Beslutningstagernes tiltro til de ansattes motivation var med andre ord medvirkende til, at man betroede de professionelle rigtig meget autonomi i opgavevaretagelsen. 

Da pendulet svingede i den anden retning i forhold til synet på de ansattes motivation, kom NPM-styringen på banen. Særligt på områder, hvor de politiske beslutningstagere anså brugerne for at være »bønder«, der ikke evnede at holde »landsknægtene« i skak, valgte de at indføre en mistrust-styring. Mis-trust som styringsmodel betyder, at man fra centralt hold regulerer de ansattes adfærd ved at opstille præcise mål og kobler budgetterne med incitamenter, som appellerer til »landsknægtenes« egoistiske motiver. Tilskyndelserne kan være både positive (for eksempel økonomiske belønninger for at indfri de politisk fastsatte mål) og negative (sanktioner som for eksempel lukning af skoler med dårlige elevpræstationer). Logikken er, at indsats og resultater overvåges og belønnes eller straffes (Le Grand 2010: 60-64). Valget af en mistrust-model skyldes typisk, at beslutningstagerne hverken stoler på de ansatte eller har tiltro til, at brugerne har kapacitet til at sikre, at de ansatte leverer gode ydelser.

Den diametrale modsætning til mistrust-modellen er dermed ikke trust (hvor der stoles på de ansatte, men hvor brugerne ingen rolle spiller), men styring efter voice-modellen, der bygger på en opfattelse af brugerne som »dronninger« og de ansatte som »riddere«. Voice giver brugerne mulighed for at udtrykke deres utilfredshed eller tilfredshed med de ydelser, de ansatte leverer – for eksempel via skolebestyrelsen og skole-hjem-samtaler. Argumentet er, at de (ridderlige) lærere – ved at lytte til forældrenes ønsker og behov – kan opnå den viden, der skal til for at levere offentlige ydelser af høj kvalitet. Det ligger altså implicit i modellen, at offentligt ansatte er motiveret af at bidrage samfundsmæssigt, og at de reagerer på brugernes ønsker og krav. Figuren illustrerer samspillet mellem ansattes motivation og brugeres handlingskapaciteter efter Le Grands fire styringsmodeller. 

 

Figur. Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet.

Koblingen mellem styring, motivation og handlingskapacitet rejser en række centrale spørgsmål på skoleområdet. Hvordan er lærerne faktisk motiveret, og hvilken handlingskapacitet har (forskellige) forældre? Hvordan passer de forskellige arbejdstidsaftaler med Le Grands styringsmodeller, og hvad betyder styringen af folkeskolen for kvaliteten af de ydelser, der leveres?

 

Motivation og handlingskapacitet på skoleområdet

En dansk undersøgelse fra 2012 belyser lærernes motivation ud fra en definition, der ligger tæt op ad Le Grands motivationsforståelse (Andersen m.fl. 2012). Lærernes motivation sammenlignes her med de ansattes motivation på tre andre områder (dagpasning, hospitaler og videregående uddannelser), og undersøgelsen viser, at der findes både »riddere« og »landsknægte« blandt folkeskolens lærere. Gennemsnitligt er lærerne dog overvejende ridderligt motiverede – både i absolutte termer og relativt i forhold til de tre andre grupper. Det er lærerne selv, der har svaret på spørgeskemaer om deres motivation, men dansk og international forskning peger på, at målinger af motivation ikke alene er udtryk for »social ønskværdighed«, og at denne motivationstype faktisk har reel betydning for objektivt målt adfærd (Andersen 2013). Det betyder ikke, at man roligt kan vende tilbage til tidligere tiders rene trust-model. Lærere med ridderlige motiver vil også gerne have gode løn- og arbejdsvilkår, og det kan være svært for udefrakommende at afgøre, hvornår autonomien i trust-styring bruges til at gavne elever og/eller lærere. Dertil kommer, at læreres opfattelse af målene på skoleområdet kan adskille sig fra forældres og politikeres opfattelser. Diskussionerne om folkeskolen handler ofte om forskellige forståelser af det ønskværdige, og selvom det i princippet er nemt at erklære sig enig i, at de politiske beslutningstagere har ret til at fastsætte målene (gerne i samråd med brugere og ansatte), mens de professionelle har til opgave at finde de rigtige midler til at nå målene, så er skillelinjen mellem mål og midler i praksis temmelig vanskelig. Er det for eksempel et mål eller et middel, at eleverne skal være mere sammen med lærerne efter 2014-skolereformen? Metaforisk kan man tale om motivation som den benzin, der driver bilen (den ansatte), mens forståelsen af det ønskværdige er den retning, bilen kører. En ridderligt motiveret lærer med en helt anden opfattelse af det ønskværdige end politikerne kan således være vanskeligere at styre end en »landsknægt«, og ridderlige lærere er heller ikke altid parate til at rette sig efter brugernes ønsker, hvis de for eksempel mener, at deres professionelle viden tilsiger, at undervisningen bør være anderledes end det, som forældrene ønsker.

 

Forældrene behandles som »dronninger«

Folkeskoleloven siger, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, og dette krav om samarbejde bliver blandt andet opfyldt via valgte forældre i skolebestyrelsen, hvor eleverne også er repræsenteret. Gennem disse formaliserede voice-kanaler (og via andre formelle muligheder for at give deres mening til kende – for eksempel via Forældreintra, på møder og gennem samtaler) kan forældrene påvirke tilrettelæggelsen og leveringen af skolens ydelser. Det kræver imidlertid, at lærerne og lederne lytter til forældrene. Hvis de ikke gør det, kan brugerne ultimativt benytte sig af deres choice-muligheder ved at vælge en anden folkeskole i kommunen, ved at vælge en skole i nabokommunen eller ved at flytte barnet over på en privatskole. Ovennævnte undersøgelse (Andersen m.fl. 2012) viser da også, at forældrene på skoleområdet har en høj handlingskapacitet, der kun overgås af forældrene på daginstitutionsområdet. De fleste forældre føler sig i stand til at vurdere kvaliteten af undervisningen og vælge mellem forskellige skoler, ligesom de angiver at have god forståelse for de vigtigste forhold på skoleområdet. Mange anser også sig selv for at være kvalificerede til at deltage i skolebestyrelser. Brugernes vidtgående muligheder for at udtrykke deres mening (voice) og for at vælge mellem forskellige leverandører (choice) viser også, at beslutningstagerne i høj grad behandler folkeskolens brugere som »dronninger«. Forældrene har derfor gode muligheder for at påvirke skolernes ydelser via skolebestyrelserne og for eksempel gennem svar på tilfredshedsundersøgelser, ligesom frit skolevalg også spiller en væsentlig rolle i forhold til både at sikre, at forældrene får det tilbud, de ønsker, og at disciplinere skolerne til at levere de ydelser, forældrene efterspørger. 

 

Skolen kan skævvrides

Det er imidlertid en vigtig pointe, at ikke alle forældre har samme kapacitet til at bruge mulighederne, og variationen i handlingskapacitet kan potentielt skævvride skolen. Det har for eksempel vist sig at være vanskeligt at få forældre til at stille op og stemme ved valg til skolebestyrelser, og de forældre, der sidder i skolebestyrelserne, adskiller sig ofte fra forældregruppen som helhed ved at have højere kapacitet. Handlingskapacitet og uddannelse hænger positivt sammen, og derfor kan forældrene i skolebestyrelserne potentielt have andre krav og ønsker end mange af de forældre, som de principielt repræsenterer.

 

I mistrust-modellen reguleres de ansattes adfærd ved at opstille præcise mål og appellere til deres egoistiske motiver. Antagelsen er, at indsats og resultater bliver bedre, når de ansatte overvåges og belønnes eller straffes. Tegning: Henrik Hansen

Selv om skolerne i Aarhus’ akademikerkvarterer for eksempel får elever ind med bus fra vestbyen, er det typisk stadig kun de veluddannede forældre, der sidder i skolebestyrelsen, og de har ikke altid øje for behovene hos busbørnene. Brugernes kapaciteter har også betydning for, i hvilket omfang det frie skolevalg benyttes, og det kan være problematisk, hvis skolerne sætter alt ind på at holde fast på bestemte forældregrupper ud fra en erfaring om, at de kan forventes at flytte skole (og tage pengene med sig), hvis de ikke er tilfredse. 

 

Lærernes arbejdstid mellem trust og mistrust

Før 1993 havde lærere udstrakt autonomi til selv at tilrettelægge undervisningen og deres øvrige arbejde (Due og Madsen 1996: kapitel 2, Kommunernes Landsforening 1993), men som nævnt gav UFØ-aftalen en række detaljerede bestemmelser for, hvordan lærerne skulle afregnes – i timer – for alle deres opgaver. Dertil kommer, at ord som tillid, råderum, autonomi, fleksibilitet og lignende ikke forekommer i aftalen (Kommunernes Landsforening 1993, Andersen 2005: 95). Ud fra Le Grands terminologi kan UFØ-aftalen således i høj grad klassificeres som en mistrust-model. 

Arbejdstidsaftalen fra 1999 (som senere blev omdøbt til A05, idet overenskomsten i 2005 var den seneste overenskomst, hvor aftalen dannede grundlag for arbejdstiden) havde et bilag, der hedder En skole på vej. Det handler om, hvordan aftaleparterne forstod lærerarbejdet. Her beskrives lærernes arbejde i positive vendinger, og det fremhæves, at lærerarbejdet kræver fleksibilitet og refleksion, ligesom det understreges, at det er lærerne og lærerteamene, der har ansvaret for undervisningens kvalitet (Kommunernes Landsforening 2000: 17-19, Andersen 2005: 95). 1999-aftalen lagde også op til, at der på de enkelte skoler blev indgået såkaldte helhedsaftaler. En helhedsaftale betød, at lærerne – i stedet for at skulle tælle timer til de enkelte opgaver – fik en samlet akkord til alt det arbejde, der var indbefattet af helhedsaftalen. Hermed blev den konkrete opgaveløsning i højere grad uddelegeret til de enkelte lærere og lærerteam. Men trods helhedsaftaler og bilaget om fleksibilitet og refleksion blev arbejdstiden – i lighed med UFØ-aftalen – stadig delt op i kasser. A05 var altså i højere grad baseret på principperne i trust-modellen end UFØ-aftalen, men der var stadig mistrust-elementer tilbage.

I 2008 blev KL og Lærernes Centralorganisation enige om en ny arbejdstidsaftale, A08, som i endnu større omfang end A05 følger principperne i en trust-model. Parternes syn på aftalen, da den var blevet forhandlet på plads, fremgår af det følgende citat fra en fælles artikel skrevet af formanden for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening og formanden for Danmark Lærerforening:

 

»Grundtanken er, at lærerne inden for en overordnet ramme har ansvar for den samlede undervisningsopgave … Aftalen bygger på respekt for lærerjobbet og styrker den professionelle lærerrolle … Aftalen understøtter samtidig en fleksibilitet, som er afgørende for fremtidens skole – at skoleledelsen og lærerne kan sætte ind, når der opstår nye behov i undervisningen« (Ziegler og Christensen 2009).

 

I forhold til A05 regulerede A08 lærernes arbejde mindre tæt, idet arbejdstiden kun opdeles i to brede kategorier, hvor der ikke på forhånd er fastsat et bestemt antal timer til de enkelte opgaver. Med A08 kunne lærerne således i højere grad selv disponere over tiden. Derudover var der større fleksibilitet i A08 end i A05 på grund af fraværet af forhåndsbestemte normeringer til konkrete aktiviteter. Men parterne blev samtidig enige om, at det skulle være frivilligt for kommunerne, om de ville gå over på A08. Selvom A05 og A08 altså har været gældende samtidig, indgik sammenligningen af de to aftaler stort set ikke i diskussionerne i 2012 og 2013 om de fremadrettede arbejdstidsregler. Men en undersøgelse offentliggjort i begyndelsen af 2013 afdækker de to aftales effekter på elevernes faglige niveau (Lynggaard 2013, Lynggaard 2012). Undersøgelsen sammenligner skoler over en flerårig periode, og den viser, at aftalerne havde en vis betydning for, hvor godt eleverne klarede sig rent fagligt, og at effekterne af arbejdstidsaftalerne afhænger af brugernes handlingskapacitet (målt som forældrenes gennemsnitlige uddannelseslængde). A08 havde en positiv effekt på elevernes faglige niveau på skoler, hvor brugerne overvejende har lav handlingskapacitet, mens A05 gav de bedste resultater på skoler, hvor forældrene har høj handlingskapacitet. 

 

Lederne skal styre

Der er ikke noget enkelt svar på spørgsmålet om, hvilken styring på skoleområdet der giver de bedste elevresultater, men undersøgelsen tyder på, at det kan være nyttigt at tilpasse styringsredskaberne til de forskelligartede brugere og ansatte på skolerne (Lynggaard 2013, Lynggaard 2012). Spørgsmålet er, om det vil ske med de nye arbejdstidsregler, der trådte i kraft i august 2014. Det er også oplagt at diskutere, om de nye regler er udtryk for en trust- eller en mistrust-model. Beslutningerne om arbejdstiden er lagt helt ud på skolerne, om end nogle kommuner og lærerkredse har indgået lokale aftaler, der gælder for hele kommunen. Men samtidig opfatter mange lærere ændringen som udtryk for mistillid til faggruppen, som de kobler med arbejdsgiversidens kommunikation i forbindelse med konflikten. Dertil kommer, at reglerne lægger styringen ud til skolelederne.

 

Gå væk fra firkantede forforståelser

Le Grands teori giver ikke grundlag for at vælge side i konflikten om lærernes arbejdstid. Den understreger netop, at lærere (ligesom andre offentligt ansatte) kan have forskellige former for motivation, og at styringsmodellerne kan virke forskelligt afhængigt af lærernes motivation (og forældrenes handlingskapacitet). Fraværet af styring (i form af en ren trust-model) ville ifølge Le Grand kun være optimalt, hvis alle ansatte var »riddere«, samtidig med at deres opfattelse af det ønskværdige var fuldt ud i overensstemmelse med politikernes og forældrenes opfattelse. Det er næppe tilfældet i den danske folkeskole. Udfordringen er, at »landsknægte« blandt lærerne kan udnytte trust-modeller, mens mistrust-modeller kan demotivere »ridderne«. Samtidig virker choice- og voice-modeller primært til gavn for de stærke forældre. Teorien tydeliggør dermed de dilemmaer, der ligger i valget mellem styringsmodellerne, ligesom den kan give en mere nuanceret forståelse af baggrunden for indførelsen af de nye arbejdstidsregler. Når beslutningstagerne vælger styringsmodel, gør de det blandt andet på baggrund af deres egne opfattelser af såvel lærernes professionalisme og motivation som forældrenes handlingskapacitet. 

En enkelt normativ implikation i kapitlets diskussioner er en opfordring til begge parter om at gå væk fra firkantede og idealtypiske forståelser af hinanden. På den måde ville det måske blive nemmere at aftale styringen på skoleområdet, så lærerne oplever, at den understøtter deres arbejde, samtidig med at styringen tilgodeser, at skolerne lever op til de mål, beslutningstagerne har stillet.

Referencer

Andersen, Lotte Bøgh (2005): Offentligt ansattes strategier. Aflønning, arbejdsbelastning og professionel status for dagplejere, folkeskolelærere og tandlæger, ph.d.-afhandling. Politica 

Andersen, Lotte Bøgh (2005 b): Gode arbejdsforhold og/eller høj professionel status? En sammenfatning om folkeskolelærernes strategier over tid og på tre niveauer. folkeskolen.dk

Andersen, Lotte Bøgh, Nicolai Kristensen og Lene Holm Pedersen (2012): Motivation og handlingskapacitet. Relationen mellem producenter og brugere af offentlige ydelser. Politica 

Andersen, Lotte Bøgh (2013): (Hvordan) kan man styre den offentlige sektor bedre? Incitamenter, motivation og normer. Økonomistyring og Informatik 28

Andersen, Svend Ellehammer og Mogens Bruun (1988): Skoletugt – træk af opdragelsens historie. Dansk Psykologisk Forlag

Albæk, Ole (2002): Veje og stier -– alle veje fører ikke til Rom. Vestergaards Bogtrykkeri

Allerup, Peter (2012): Danske 4. klasseelever i Timss 2011 – En international og national undersøgelse af matematik og natur/teknik kompetence i 4. klasse. DPU, Aarhus Universitet

Bak, Inger Marie og Charlotte Hauberg (1990): Meget Rosværdigt – Århus Lærerforening 1840-1990. Århus Lærerforening

Ballerup-Måløv Kommune (1970): Rapport om skoler med åben plan. Ballerup-Måløv Kommune

Ballerup Lærerforening (1997): Lærerliv i Ballerup 1957-1997. Kroghs Forlag 

Bertelsen, Harald (1976): Den demokratiske model – stykker af et skolebillede. Forum

Beskæftigelsesministeriet (2013): Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område. Lov 409 af 26/4/2013. retsinformation.dk

Blåkilde, Ole (2005): Sammenslutningen af Yngre Læreres dannelse. Upubliceret, Danmarks Lærerforenings arkiv

Boelskov, Jørgen og Jesper Florander (1983): Lærernes arbejdsmiljø i folkeskolen 2. Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Institut

Borg, Karin, Jesper Florander, Leo Jensen, Svend Kreiner og Kirsten Møller (1981): Lærernes arbejdsmiljø i folkeskolen. Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Institut

Breuning, Ulrich (2002): Timer, tørre tæsk og tårer: skolen på film. I »De pokkers unger. Antologi om dansk børnefilm«, red. Ulrich Breuning. Høst og Søn

Bysted Kommunikation (1996): Medlemsundersøgelsen. Danmarks Lærerforening

Cohen, Sol (1999): Challenging
Orthodoxies: Towards a new Cultural History of Education. Peter Lang

Christensen, Anders Bondo (2014): Overgrebet mod de danske lærere. I Thording, Lissie og Helene Bank: »Kampen mod lærerne i Danmark«. velferdsstaten.no

de Coninck-Smith, Ning (2014): Lærerstrejker, politik og profession. Danmark i 1960’erne og 1970’erne. Tidsskriftet Temp (under udgivelse)

Danmarks Radio (1973): Udskrifter fra TV Avisen. Danmarks Lærerforenings arkiv 

Diepeveen, Michael (2007): Skoleledernes 100-årskrønike 1907-2007. Skoleledernes Fællesrepræsentation. skolelederne.org

DLF (1958): Repræsentantskabsmøde 1957-58. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1960): Repræsentantskabsmøde 1960. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1961): Repræsentantskabsmøde 1961. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1965): Repræsentantskabsmøde 1965. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1979 a): Udsendelser 1979. Danmark Lærerforenings arkiv

DLF (1979 b): Ekstraordinær kongres 29. august 1979. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1980 a): Hovedstyrelsen 3, Ukomplet. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1980 b): Kongres 1980. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1981 a): Formandens mundtlige beretning til den ekstraordinære kongres 6. maj 1981. Danmark Lærerforenings arkiv

DLF (1981 b): Ekstraordinær kongres 6. maj 1981. Danmark Lærerforenings arkiv

DLF (1983 a): Kongres 1983. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1983 b): Skolens fremtid – fremtidens skole. Danmarks Lærerforening

DLF (1984): Udsendelser 1984. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1985): Perspektiver for fremtidens skole. Danmarks Lærerforening

DLF (1988): Danmarks Lærerforenings kongres 1988. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1989 a): Udsendelser 1989. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (1989 b): Danmarks Lærerforenings ekstraordinære kongres 1989. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (2002 a): Kongresreferat 10-4, DLFinfo. Danmarks Lærerforenings arkiv

DLF (2002 b): Professionsidealet for Danmarks Lærerforening. dlf.org 

DLF (2014): Tema: Professionsidealet. dlf.org

Due, Jesper og Jørgen Steen Nielsen (1988): Når der slås søm i – overenskomstforhandlinger og organisationskultur. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Due, Jesper og Jørgen Steen Nielsen (1990): Man kan kun gå på to ben. Danmarks Lærerforening

Due, Jesper og Jørgen Steen Nielsen (1996): Forligsmagerne – de kollektive forhandlingers sociologi. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Enoksen, Ivan (1996): Folk og fag
– træk af pædagogfagets historie. Fagbladet Børn og Unge

Eriksen, Frits Hedegaard (2009): Lærerfaglighed – en analyse af danske læreruddannelsesreformer fra 1954-2006. Gjallerhorn 8. ucviden.dk

Esbjerg Lærerforening (1973): Bestyrelsesprotokol. Esbjerg Lærerforenings arkiv

Feldvoss, Poul (2007): Kredsen 3c – 13 – 1932 – 2007. Danmarks Lærerforening, kreds 13

Finansministeriet (2012): Finansministeriets krav ved OK13. fm.dk

Folketingets Ombudsmand (2013): Dokument nummer 13/00165-40/EL

Folketingets Uddannelsesudvalg (1987): Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et udviklingsprogram for folkeskolen og skolen som lokalt kulturcenter Nr. B 109 1986-87, 1. samling. retsinformation.dk

Hansen, Erik Jørgen (1968): De 14-20-åriges uddannelsessituation i 1965. Teknisk Forlag

Hansen, Keld Grinder (2013): Den gode, den onde og den engagerede – 1000 år med den danske lærer. Muusmanns Forlag

Hermann, Stefan (2007): Magt og oplysning Folkeskolen 1950-2006. Unge Pædagoger

Hjørring-Hirtshals Lærerkreds (1977): Tjenestetid – debatoplæg. Hjørring-Hirtshals Lærerkreds

Haarder, Bertel (1980): Midt i en klynketid. Forum

Haarder, Bertel (1994): Folkeskolens trosartikler i »Degn og Direktør: festskrift til Holger Knudsen«. Undervisningsministeriet

Indenrigsministeriet (1988): Kommunalt udgiftspres og styringsmuligheder. Betænkning nr. 1143 (fra Lotz-udvalget). statsnet.dk

Jensen, Eric Bernard (2006): Historie – livsverden og fag. Gyldendal

Jensen, Jennifer og Hanne Birgitte Jørgensen (2013): Knockout – fortællinger om lærerlockouten. folkeskolen.dk

Jensen, Jørgen og Karl Erik Olsen (2008): Som jeg nu ser det -– Formand Jørgen Jensens erindringer 1972-1984, Frydenlund

Kierkegaard, Kjeld (1990): Danmarks Lærerforenings Sekretariat indtil 1985. Danmarks Læreforenings arkiv

KL (1986 a): Det kommunale lønsystem. KL

KL (1986 b): Ledelse, løn- og personalepolitik. KL

KL (1886 c): Det lønner sig. KL

KL (1987): Puls 90 – en debat-avis. KL

KL (1993): Læreraftalerne 1993. Kommuneinformation

KL (2000): Læreraftalerne 1999. Kommuneinformation 

KL og Lærernes Centralorganisation (2011): Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008. dlf.org

KL (2013): Formandens tale, Kommunalpolitisk Topmøde. kl.dk

Kommunistisk Internationale (1920): Moskvatesene – Retningslinjer for den Kommu-nistiske Inter-nationale. Det Norske Arbeiderpartis Forlag

Langkjær, Birger (2012): Realismen i dansk film. Samfundslitteratur

Larsen, Henning m.fl. (1981): Om tjenestetidsomlægning. 12 DLF-kredse. Danmarks Lærerforenings arkiv

Larsen, Sten (2011): Professions-etik. I: »Gyldendals Pædagogikhåndbog«. Gyldendal                                           

LC (1990): OK91-materiale. Danmarks Lærerforenings arkiv                                                                                  

Le Grand, Julian (2003): Motivation, Agency and Public Policy. Oxford University Press                                      

Le Grand, Julian (2010): Knights and Knaves Return: Public Service Motivation and the Delivery of Public Services. International Public Management Journal 13                                                                                

Lynggaard, Mikkel (2012): Autonomi som styringsredskab? En effektanalyse af folkeskolelærernes arbejdstidsaftaler på elevernes faglige præstationer. Speciale. Institut for Statskundskab. Aarhus Universitet                                                                                                                                     

Lynggaard, Mikkel (2013): Lærernes arbejdstidsaftaler. I »Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen«. SFI-rapport redigeret af Winter, Søren C. og Vibeke Lehmann Nielsen. sfi.dk                                                                                                                                              

Lærernes Landsforbund (1986): Skolen For Livet, Lærernes Landsforbunds månedsmagasin. ll.journalerne.dk                                                                                                                                              

Lærernes Landsforbund (1989): Bertel Haarders tale på Lærernes Landsforbunds kongres 1989. ll.journalerne.dk                                                                                                                                              

Lærernyt (2006): Esbjerg Lærerforening 100 år. Jubilæumsnummer. Esbjerg Lærerforening 

Löfgren, Orvar (1987): På jakt efter den borgerliga kulturen I: Mentalitetsforandringer. Oplæg fra den 19. nordiske fagkonference i historisk metodelære, red. Kvium, Christian og Birgitte Wåhlin. Aarhus Universitetsforlag                                    

Løgstrup. K.E. (1981): Skolens formål. I »Skolens Formål – debat om skolens opgave«. Danmarks Lærerhøjskole. Her citeret fra folkeskolen.dk                                        

Marcussen, Jens, Steen Vidø og Nana Vaaben (2006): Få frihed til at virke – tilfredse kommuner, ansvarlige lærere. Mercuri Urval                                                                                                                               

Mejding, Jan (1994): Den grimme ælling og svanerne? – om danske elevers læsefærdigheder. Danmarks Pædagogiske Institut                                                                                                                                    

Mejding, Jan og Louise Rønberg (2012): Pirls 2011 – En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse. DPU, Aarhus Universitet                                                                                                  

Mejding Jan og Louise Rønberg (2013): Hvad er der galt med pressemeddelelsen? folkeskolen.dk 

Nielsen, Mogens, Bendt Brandt Jensen og Jens Erik Steenstrup (1992): Folkeskolen, Visioner og Konsekvenser (Drøvtyggerrapporten). Danmarks Lærerhøjskole

Nielsen, Stinus (1974): Danmarks Lærerforening 1874-1974 – Nogle træk af foreningens historie. Danmarks Lærerforening

Nielsen, Stinus og Karl Brøcher (1997): Mit liv i skolen. Frydenlund                                                                        

Nielsen, Jørgen (2005): En skole i tre århundreder. Albertslund Lokalhistoriske Forening

Nordahl, Bertill (1994): Hankøn i skolen. Modtryk

Nørgaard, Ellen (2005): Tugt og dannelse. Tre historier fra kulturkampens arena. Gyldendal                                    

Nørgaard, Ellen (2008): Indoktrinering i folkeskolen. Historier om realiteter og spøgelser i kulturkampens arena. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

OECD (1970): Educational Policies for the 1970es, general Report, Conference on Policies for Educational Growth, Paris 3-5 June 1970. OECD

OECD (1962): Policy Conference on Economic Growth and In-vestment in Education Summary. Report and Conclusions Keynote Speeches. OECD

OECD (1964): The Residual Factor And Economic Growth. OECD

OECD (1996): Redefining The Place To Learn. Programme On Educational Building. OECD

OECD (2004): OECD-rapport om grundskolen i Danmark. Undervisningsministeriet. uvm.dk

Petersen, Kaj (1975): Indlæg i medfør af tjenestemandsloven § 21, stk. 5, i anledning af disciplinær undersøgelse vedr. arbejdsnedlæggelser på diverse skoler. Danmarks Lærerforenings arkiv 

Rasmussen, Anders Fogh (2003): Statsministerens tale ved Folketingets åbning 7. oktober 2003. stm.dk

Regeringen (2011): Et Danmark der står sammen. stm.dk

Regeringen (2012): Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. uvm.dk

Socialdemokratiske Lærere (2003): Jubilæums-nyhedsbrev – 1983-2003. Landsklubben af socialdemokratiske lærere

Statsministeriet (2006): Fremgang, fornyelse og tryghed. stm.dk

Svendsen, Yvonne (1972): DLF’s holdning til delt-udelt skole fra midten af fyrrerne til midten af halvtredserne. Danmarks Lærerhøjskole

Thejsen, Thorkild (1977): Om Erhard Jakobsens skolehetz. I Borgnakke, Karen og Thorkild Thejsen: »Om hetzen mod skolen«. Unge Pædagoger 

Thejsen, Thorkild (1980): Samtaler med lærere. Unge Pædagoger

Thejsen, Thorkild (1995): Interview med Ellen Margrethe Nielsen – formandssekretær i DLF i 37 år. Upubliceret

Thejsen, Thorkild (2009): Folkeskolens formålsparagraf gennem tiderne. folkeskolen.dk

Thejsen, Thorkild (2011 a): Lærerrollen – fra degn til professionel. I Kristensen, Hans Jørgen, og Per Fibæk Laursen (red.): »Gyldendals Pædagogikhåndbog«. Gyldendal

Thejsen, Thorkild (2011 b): Sammen om stor læseprojekt. Læsemagasinet 8. dk4.dk, Nationalt Videncenter for Læsning. folkeskolen.dk

Thejsen, Thorkild (2013): Interview og fokusgruppeinterview med pensionerede lærere i Albertslund, Ballerup, Esbjerg, Fredericia, Gladsaxe, Herning, Hvidovre, Hirtshals, Hjørring, Ishøj, Jelling, København, Odense, Rødovre, Sønderborg, Vejle, Viborg, Aalborg og Aarhus. Upubliceret

Thejsen, Thorkild (2013-2014): Interview med nøglepersoner i og omkring DLF. Danmarks Lærerforenings arkiv

Thejsen, Thorkild (2014): Lærere For Livet – interview med nuværende og tidligere lærere. skole200.dk/LFL

Thomassen, Johnny (1982): Pædagogik og lønarbejderbevidsthed. I Borggaard, Winnie (red.): »Børns modstand – modstand mod børn«. Unge Pædagoger

Thorning-Schmidt, Helle (2012): Statsministerens åbningstale 2012. stm.dk

Undervisningsministeriet (1960): Undervisningsvejledning For Folkeskolen I (Den Blå Betænkning). Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet (1961): Referat af læreruddannelsesudvalgets første møde, 13. februar. Rigsarkivet

Undervisningsministeriet (1973): Forslag til lov om folkeskolen af 15. december 1972. Kroghs Skolehåndbog

Undervisningsministeriet (1980): Foreløbig redegørelse for arbejdsgruppen om lærernes tjenestetid. Undervisningsministeriet

Vejle Lærerkreds (1973): Forhandlingsprotokol for kreds 113 af Danmarks Lærerforening 1971 til 1978. Vejle Lærerkreds

Ziegler, Michael og Anders Bondo Christensen (2009): 1.027 folkeskoler får bedre fundament for undervisningen. folkeskolen.dk

Zlotnik, Gideon (2004): De stakkels drenge – kønsforskelle i barndommen
– betydning og konsekvens. Nielsens

Stikordsregister

08-arbejdstidsaftalen, 08-aftalen, A08: 99, 100, 104, 106, 127, 128

12.11-klubben: 18, 19

1937-loven: 15

1958-loven: 15 

1975-loven: 31, 35, 36, 68

1966-loven: 20

1993-loven: 72, 83, 84

2006-loven: 97

2013-loven: 101, 102 

A05: 127, 128

Afstraffelse: 14, 114

Aldersreduktion: 110

Amtscentral: 12

Antboy: 115, 116

Antiautoritær: 14, 36, 116, 117

Arbejdsløs: 31, 60, 61, 116

Arbejdstid: 7, 20, 22, 23, 30, 31, 32, 33, 40, 42, 48, 49, 54, 61, 64, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 76, 77, 79, 80, 81, 82, 83, 94, 95, 98, 99, 100, 101, 103, 104, 106, 107, 108, 110, 121, 122, 125, 127, 128, 130

Arbejdstidsaftale: 7, 48, 68, 70, 80, 81, 94, 98, 99, 100, 101, 103, 104, 106, 107, 108, 110, 121, 122, 125, 127, 128, 130

Arbejdstidsregler: 7, 64, 67, 69, 77, 82, 103, 104, 127, 128

Autoritet: 47, 112, 116, 117, 118, 119

Betonfagforeningsboss: 95

Bloktilskud: 70

Blå Betænkning, Den: 11, 15, 16, 17, 131, 138

Busters Verden: 115, 116

Børnehaveklasseledere: 6

Danmarks Kommunistiske Partis læ-

rerfraktion, DKP’s lærerfraktion: 136, 137, 139

Danmarks Skolelederforening: 58, 85, 86, 96, 97, 135, 136, 137

Det forsømte forår: 113, 114, 116

Disciplinærsager: 118

Drømmen: 117

Døde Poeters Klub: 112, 113, 119

Educational International: 6, 86

Elevplaner: 97, 98

En skole på vej: 127

Faglig kompetence: 89

Faglige møder: 30, 31, 32, 40, 60

Fagre nye verden: 17

Finske model, Den: 106

Folkeskolens Udviklingsråd: 53, 83, 135

Forhandlings- og aftaleret: 61, 62, 71

Forligsinstitutionen, Forligsen: 81, 82, 100, 104, 105, 106, 107

Formidlerne: 96

Formål, formålsparagraf: 7, 14, 16, 17, 24, 41, 48, 55, 56, 70, 84, 97, 98, 106, 130, 131

Fratrædelsesaftale: 72

Fremmedsprogede elever: 62

FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: 19, 39, 58, 59, 135, 137, 138, 139

Funktionelle analfabeter: 97

Førstelærer: 13, 17, 136

Glade 60’ere, De: 14

Globaliseringsstrategi: 97

Gu’ skal de da ej: 108, 109

Gummi-Tarzan: 115, 116

Handlingskapacitet: 122, 124, 125, 126, 128, 129

Helhedsplan for folkeskolen: 63

Helhedsskolen – skolen som lokalt kulturcentrer: 53, 62 

Hemmelig arbejdsgruppe: 100

Indoktrinering: 37, 39, 55, 119, 131

Indvandrerelever: 62

Journalistisk frihed: 80

Kald: 6, 13, 23, 36 

Katederundervisning: 118

KL; Kommunernes Landsforening: 49 63, 64, 70, 71, 72, 73, 74, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 94, 95, 98, 99, 100, 101, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 127

Klasselærer: 12, 46, 74, 116

KLF: 99, 134

Klip i øret: 60

Kommunalisering, kommunal ansættelse: 60, 62, 70, 71, 79, 81, 121

Konfliktfond: 23, 24, 37, 61

Konkurrencestat: 86, 97, 138

Kristent: 14, 35

Krumspring: 101

KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte: 82, 98, 

Københavns Lærerforening: 15, 58, 61, 71, 78, 99, 108, 134, 135, 137

Købstadslærere: 15

Landsbyskoler: 14, 15

Lars Ole, 5.c: 115

LB, Lærerstandens Brandforsikring: 19, 136, 138, 139

LC, Lærernes Centralorganisation: 23, 40, 61, 70, 71, 72, 74, 77, 81, 82, 83, 96, 97, 98, 99, 103, 104, 127, 130, 134, 135, 138

LC-lederforum: 97

Ledelseskompetence: 89

Lederforeningen: 86, 97, 109, 134, 136

Lektionstal: 20, 23, 30, 37

Lektor Blomme: 113, 114

LL, Lærerstuderendes Landskreds: 79, 135, 136

Lockout: 5, 7, 24, 94, 99, 100, 104, 106, 107, 108, 109, 110, 120, 130

Lotz-betænkning: 62

Lovindgreb: 7, 109

Lussinger: 114, 115

Lærerfællesskabet: 16, 24, 61

Lærernes Landsforbund: 61, 130, 139

Lærerpakke: 70, 78

Lærerprofession: 3, 7, 98, 120, 140

Lærerråd: 12, 23, 31, 40, 62, 64, 135, 

136, 138, 139

lærerrådsformand: 23, 31, 64, 135, 

136, 138, 139

Lærerstuderendes Landsråd: 79, 137

Læreruddannelse: 2, 14, 20, 27, 35, 45, 68, 85, 89, 130, 131, 135

Læseundersøgelse: 84, 85, 122

Lønarbejde: 13, 28, 29, 32, 37, 52, 53, 122, 123, 131

Mafiastrategi: 73

Matador: 6, 112, 113

Mellemskolen: 17

Mistillid: 3, 120, 128

Moderate Lærere: 42, 134, 137

Motivation: 2, 120, 122, 124, 125, 128, 129, 130

Muslim: 47

Mål- og rammestyring: 70

Nana: 116, 117, 119, 130

Nationale test: 95, 97

Normalisering: 99, 103

NPM, Public Management: 123, 124

Ny Nordisk Skole: 101, 102, 135, 136, 137

Obligatoriske test: 95, 97

OECD: 14, 35, 86, 131, 135

Ombudsmanden: 101

Oplæg til debat: 18

Organisation for Economic Co-operation and Development: 14

Organisationsprocent: 5, 7, 79

Overenskomstansættelse: 22, 70, 78

Overlærer Andersen: 3, 6, 112, 113

Perestrojka i uddannelsessystemet: 62

Perspektiver for fremtidens skole: 53, 129

Pisa-undersøgelser: 86

Profession: 2, 3, 5, 6, 7, 18, 27, 53, 55, 61, 69, 80, 90, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 109, 111, 112, 118, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 127, 128, 129, 130, 131, 136, 140

Professionalisme: 55, 120, 121, 122, 128

Professionalismekontrakt: 120, 122

Professionel status: 121, 129

Professionelle normer: 120, 121

Professionelt råderum: 6

Professionsaftale: 95, 98

Professionsforening: 6

Professionsideal, Danmarks Lærerforenings professionsideal: 94, 118, 119, 122, 129

Professionsstrategi – og udvikling: 94, 98, 122 

Rammestyring: 63, 70

Realskole, realafdeling: 20,21, 36

Reformpædagogik: 17

Relationskompetence: 89, 118

Residual Factor, The: 14, 131

S81, Speciallærerforeningen af 1981: 96

Skoleinspektør: 16, 18, 24, 117, 134, 135, 136, 137, 138, 139

Skolekommission: 11, 12, 32

Skoleledere: 6, 18, 22, 40, 61, 95, 96, 101, 118, 140

Skolens Fremtid – fremtidens skole: 53, 129

Skolestyrelsesloven: 62

Smertegrænse: 19, 98

Socialdemokrater i FTF: 58

Socialdemokratiske Lærere (nu Socialdemokratisk Skoleforum): 58, 131, 137, 139

Socialistisk Lærergruppe: 28, 39, 40, 41

Sogneråd: 12, 21, 136, 137

Sosu-lærerne: 96

Spanskrørscirkulære: 115

Specialundervisning: 35, 96

Strejke: 3, 23, 24, 28, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 37, 40, 42, 48, 49, 52, 60, 61, 70, 82, 96, 98, 99, 101, 103, 107, 108, 129

Strejkekasse: 23, 24

Studenteroprør: 14

Styring af folkeskolen: 97

Syvpunktsprogrammet: 83

Særlig Fond: 23, 24, 37, 40, 60, 61, 96

Tankpasserpædagogik: 97

Teamsamarbejde: 28, 75, 94

Tid til læsning: 53

Tillid: 3, 6, 18, 27, 29, 31, 33, 40, 53, 56, 61, 63, 64, 82, 95, 99, 120, 127, 128, 134, 135, 136, 137, 138, 139

Tillidsrepræsentant: 27, 29, 31, 33, 40, 61, 63, 82, 134, 135, 136, 137, 138, 139

Timereduktioner: 72

Tjenestemandsretten: 61, 70

Tjenestemænd: 6, 22, 23, 24, 30, 31, 32, 36, 40, 60, 61, 70, 71, 72, 73, 77, 99, 100, 135

Tjenestetid: 22, 30, 39, 40, 42, 48, 49, 55, 62, 70, 71, 74, 105, 130, 131

Tjenestetidsaftale – se arbejdstidsaftale: 

Tosprogede elever: 62, 94, 135

U-, F- og Ø-tid: 70

UFØ-arbejdstidsaftale: 68, 121

UFØ-aftale: 67, 78, 80, 127

Undervisningskompetence: 90

Undervisningsvejledning: 15, 131

Unge Pædagoger: 28, 29, 37, 48, 130, 131, 139

Urafstemning: 18, 23, 34, 61, 62, 69, 73, 76, 78, 81, 82

Vi læser for livet: 96

Øretæver: 28

Navneregister

Abild, Carsten, 1941-: lærer i Kerteminde, Sydslesvig og Otterup, kredskasserer i Nordfyns Lærerkreds, initiativtager til Moderate Lærere. Formand for Landsbyerne i Danmark. Kommunalbestyrelsesmedlem og viceborgmester, regionsrådsmedlem for Venstre: 41, 42

Abildgaard, Kurt, 1943-: lærer i Esbjerg, formand for Esbjerg Lærerforening (1984-2006), medlem af DLF’s hovedstyrelse (2000-07): 33

Albæk, Ole, 1943–2008: lærer i Hjørring, formand for Hjørring-Hirtshals Lærerkreds (1971-76), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1977-80), skoledirektør i Hjørring-Hirtshals, direktør for Dafolo, viceborgmester for borgerliste i Hirtshals: 33

Andersen, Anders, 1912-2006: finansminister (1973-75) og økonomiminister (1978-79 og 1982-87) for Venstre: 37, 53

Andersen, Anni Herfort, 1949: lærer i Næstved, formand for Næstved og Omegns Lærerforening, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1992-2002), næstformand (1993-95). Formand for DLF (1995-2002), generalsekretær i FN-Forbundet (2003-10): 80, 81, 94

Andersen, Knud Børge, 1914-1984: undervisningsminister (1964-68) for Socialdemokratiet, udenrigsminister, formand for Folketinget: 18

Andersen, P.A., 1905-1970: lærer på opdragelseshjem og i Odense. Formand for Odense Lærerkreds (1949-55), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1952-68). Formand for IFTA, International Federation of Teachers’ Associations (1967-69): 20

Andersen, Stig, 1947-: lærer i Sejs, formand for Silkeborg Lærerforening (1982-1987), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1988-2011), næstformand (2000-11), formand for bestyrelsen i dlf-a, Lærernes A-kasse (2000-11): 76, 78, 80, 97

Antorini, Christine, 1965-: cand.comm., folketingsmedlem og næstformand for Socialistisk Folkeparti (1991-98). Kommunikationsmedarbejder, sekretariatschef, studievært i DR2, faglig sekretær i HK. I Folketinget for Socialdemokraterne (2007-), undervisningsminister (2011-): 95, 97, 101, 103, 106

Arendt, Jenny Bøving, 1979-: cand.scient.pol., pressesekretær i Familie- og Forbrugerministeriet, chefkonsulent hos Københavns overborgmester, kontorchef i Miljøstyrelsen. Analyse- og kommunikationschef i DLF (2012-): 102

Balle, Anders, 1950-: lærer i Bording, tillidsrepræsentant, medlem af styrelsen i Herningegnens Lærerforening, næstformand (1985-92). Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1988-2000). Leder på Bording Skole 2000, medlem af styrelsen i Lederforeningen, næstformand (2006-07). Formand for Skolelederne (2008-2014). Skoleledelseskonsulent i Ikast-Brande Kommune: 76, 97, 109

Bay-Jensen, Flemming, 1938-: maskinarbejder, politibetjent. Formand for Dansk Politiforbund, politimester, borgmester i Esbjerg for Socialdemokratiet: 59

Bennedsen, Dorte, 1938-: cand.theol., kirkeminister, undervisningsminister (1979-82) for Socialdemokratiet: 42

 Bertelsen, Harald, 1925-2013: lærer og skoleleder i Grønland, skoleinspektør i Nordborg Kommune, forlagschef, børnebogsforfatter og –illustrator: 35

Bilfeldt, Preben, 1921-2011: cand.jur., kontorchef i Undervisningsministeriet: 18

Birkvad, Birgitte, 1943-: lærer i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Skole (1970-2004). Formand for De studerendes Råd på Danmarks Lærerhøjskole (1988-2004). Exam.pæd. Konsulent i DLF (1994-2003). DLF’s faste repræsentant i Bruxelles (2003-2014): 85

Bjerregaard, Ritt, 1941-: lærer i Rødovre, kongresdelegeret i DLF, cand.pæd., seminarieadjunkt, undervisningsminister (1973-73 og 1975-78), social- og fødevareminister, kommissær i EU, overborgmester i København for Socialdemokratiet: 36

Bjerreskov, Lotte, 1968-: lærer i Frederikshavn, Saltum og Vejle: 110

Blåkilde, Ole, 1935-: lærer i Svendborg og Humble, formand for Langeland Lærerkreds (1965-70). Initiativtager til og formand for SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1968-72), konsulent i DLF og LC (1972-99): 22, 37, 55, 129

Boye, Anker, 1950-: maler, portør, formand for Kommunalarbejderforbundet og LO i Odense, rådmand og borgmester i Odense for Socialdemokraterne. Formand for KL (1998-2002), næstformand (2002-09): 94

Bredsdorff, Morten, 1901-1990: lærer ved Silkeborg Seminarium, forstander for Tønder Statsseminarium, forstander for Haderslev Statsseminarium, rektor for Vordingborg Seminarium: 20

Brøcher, Karl, 1923-2007: lærer, viceskoleinspektør og skoleinspektør i Tårnby. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1962-67), formand for pædagogisk udvalg. Flittig kommentator i Folkeskolen – bl.a. under pseudonymet Fux: 18, 130

Burchardt, Kaj Henning, 1915- 2007: borgmester i Ballerup-Måløv Kommune for Socialdemokratiet: 55

Bych, Skotte, 1908-79: lærer og skoleinspektør i København. Formand for Københavns Kommunelærerforening og medlem af DLF’s hovedstyrelse (1954-60): 15

Ciccia, Aase, 1946-2010: lærer i København, tillidsrepræsentant, medlem af bestyrelsen i KLF, Københavns Lærerforening. Næstformand (1986-90), formand (1990-94), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1986-94), skoleleder i Frederiksberg: 71, 80

Christensen, Agnete Lohmann, 1932-: lærerrådsformand på Skovlunde Skole i Ballerup-Måløv: 31

Christensen, Anders Bondo, 1959-: lærer i Nordborg og Sundeved/Sønderborg. Formand for Sønderborg Lærerforening (1987-2002), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1996-), formand for DLF og Lærernes Centralorganisation (2002-), formand for KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (2007-). Formand for FTF-K, bestyrelsesformand i Lån og Spar Bank samt Lærernes Pension: 3, 5, 79, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 103, 104, 105, 106, 108, 109, 129, 131, 134 

Christensen, Anna Bondo (nu Nielsen), 1964-: formand for Lærerstuderendes Landskreds (1989-90). Lærer i Roskilde: 79

Christensen, Chresten Sloth, 1947-: lærer i Aalborg og Hjørring. Formand for Hjørring-Hirtshals Lærerkreds, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1980-86), formand for pædagogisk udvalg (1982-86). Skoledirektør, børne- og kulturchef i Skagen, kulturchef i Frederikshavn: 52, 53

 Christensen, Finn Gunst, 1942-:
lærer i Ballerup (1968-2003), kredsstyrelsesmedlem (1974-77): 31

Christensen, Mette, 1945-: cand.jur., vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Forligsmand (1993-): 106

Christoffersen, Anker, 1939-: lærer i Kværndrup og Jelling og på Jelling Seminarium, aktiv i SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1976-1988), næstformand (1980-1988), formand for FTF (1988-2003): 32, 48, 55, 58 

Coninck-Smith, Ning de, 1953-: cand.mag., professor i skolehistorie ved Aarhus Universitet, drivende kraft bag fembindsværket Dansk Skolehistorie – hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år: 35, 140

Corydon, Bjarne, 1973-: cand.scient.pol., stabschef for Helle Thorning-Schmidt. Finansminister (2011-) for Socialdemokraterne: 100, 104, 105, 106, 110

Dalin, Per, 1936-2010: lærer i Norge og USA, cand.mag., dr.phil., forskningschef ved OECD’s Centre for Educational Research and Innovation (1970-76). Direktør for International Movement Towards Educational Change, professor ved Oslo Universitet: 86

Darr, Birgit, 1936-: lærer i Tårnby og Aarhus, medlem af DLF’s hovedstyrelse for SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere (1968-74), skoleinspektør i Aarhus, formand for Danmarks Skolelederforening (1980-92), formand for Folkeskolens Forsøgsråd og Folkeskolens Udviklingsråd, skoledirektør i Aarhus, privat konsulentvirksomhed: 22, 58

Dembin, Feray, 1957: magister i filosofi fra Ankara Universitet, dansk læreruddannelse, lærer i Ishøj: 45, 46

Due, Jesper, 1944-: elektriker, mag.art., arbejdsmarkedsforsker, professor i sociologi ved Københavns Universitet. Fil.dr. for afhandling om DLF: Man kan kun gå på to ben: 53, 71

Dyremose, Henning, 1945: civilingeniør, arbejdsminister, finansminister (1989-93) for Det Konservative Folkeparti: 70, 71, 74, 77, 78 

Egelund, Karin, 1953-: lærer i Vordingborg og Frederikssund: 65, 67, 68, 69, 79

Enoksen, Ivan, 1949-: journalist, højskolelærer. Journalist blandt andet på Børn og Unge og Rør og Bliks Utætheden: 57

Eriksen, Hans Jørgen, 1928-: lærer, viceskoleinspektør og skoleinspektør i Aarhus. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1972-85), konsulent i DLF: 39

Fabrin, Erik, 1941-: handelseksamen, ingeniør- og handelsvirksomhed. Borgmester i Søllerød og Rudersdal for Venstre. Formand for KL (2005-09), næstformand (2010-13): 101, 104, 106, 107, 110

Fedders, Hans Carl, 1917-77: cand.jur., kontorchef i Finansministeriet: 19

Florander, Jesper, 1918-1988: lærer, cand.psych., rektor for Pædagogisk Forsøgsvirksomhed i Gladsaxe Kommune, direktør for Danmarks Pædagogiske Institut: 129

Frank-Hansen, Hans E., 1923-89: lærer i Hvidovre, viceskoledirektør i Søllerød, skoledirektør i Rødovre. Kontorleder af DLF (1961-71). Formand for Danmarks Skolelederforening (1974-80): 18

Frederik VI, 1768-1839: Konge af Danmark (1808-39) og af Norge (1808-1814). Udstedte i 1814 fem anordninger, som fik stor betydning for skolerne i Danmark: Den 29. marts underskrev han det jødiske frihedsbrev, den 29. juli kom tre skolelove: »Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet«, »Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne« og »Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn«, og den 24. august underskrev han »Die allgemeine Schulordnung für die Herzogthümer Schleswig und Holstein«: 7, 135

Froberg, Anne, 1951-: lærer og konsulent for tosprogede elever i Aalborg. Medlem af Aalborg Lærerforenings kredsstyrelse (1980-87), leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Aalborg: 62

Frostholm, Hans Ole: 1947-: lærer i Hjørring, næstformand i Hjørring-Hirtshals Lærerkreds. Sagsbehandler i DLF (1976-81), vicekontorchef, kontorchef (1981-84), informationschef (1984-86), sekretariatschef (1986-2013), medlem af bestyrelsen i Lærernes Pension (1993-2014): 56, 72, 73, 76, 77, 79

Garder, Anne (nu Berglund), 1953-: lærer i København, tillidsrepræsentant, medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse (1986-90 og 92-94), skoleleder i Helsingør, konsulent ved Skolen Sputnik: 62

Goldschmidt, Lars, 1955-: cand.polyt., lic.scient. Medlem af teatergruppen Ildfolket, sektionschef i Energistyrelsen, medarbejder i Mærsk Olie og Gas, kontorchef i Miljøstyrelsen, direktør i DI, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Dansk Handel og Service. Direktør i DI (2018-14). Medlem af formandskabet for Ny Nordisk Skole (2012-). Folketingskandidat for Socialdemokraterne: 102

Grinder-Hansen, Keld, 1959-: cand.mag., leder af Danmarks Skolemuseum, skolechef og chef for kultur, erhverv, fritid og turisme i Dragør Kommune: 39

Haase, Svend Erik, 1946-: lærer i Dragør. Formand for Dragør-Tårnby Lærerkreds, medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse (1975-82), formand for pædagogisk udvalg (1978-82), skoledirektør i Gladsaxe: 32, 41, 49, 52, 58 

Hansen, Aksel Balle, 1935-: lærer i Næsby, Ballerup og København. Formand for Danmarks Kommunistiske Partis lærerfraktion (1978-82): 56, 57

Hansen, Erik Jørgen, 1935-: cand.polit., forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet, professor i uddannelsessociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet: 34

Hansen, Kjeld, 1951-: ingeniør, kontorchef i Miljøministeriet, borgmester i Herlev for Socialdemokraterne, formand for KL’s løn- og personaleudvalg (2003-05): 95

Hansen, Laurits Peter, 1923–?: lærer og viceinspektør i Sædding ved Esbjerg, formand for Guldborg Lærerkreds (1959-63), sognerådsmedlem, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1972-76): 33

Hansen, Peter Gorm, 1942-: cand.polit., cheføkonom, direktør, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening (1984-2011): 73

Hansen, Thorkild, 1945-: lærer i Solrød, formand for Solrød Lærerkreds (1982-85), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1984-95): 76

Hansen, Vagn Rabøl, 1933-99: cand.psych., forsker ved Danmarks Pædagogiske Institut: 57

Hartling, Poul, 1914-2000: lærer, cand.theol., præst, rektor for N. Zahles Seminarium, formand for partiet Venstre, udenrigsminister, FN’s flygtningehøjkommissær: 36

Heinesen, Knud, 1932-: cand.polit.,
højskolelærer og -forstander, sekretær i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undervisningsminister (1971-73), budget- og finansminister for Socialdemokratiet. Direktør for Københavns Lufthavn, Spies/Tjæreborg-koncernen og BRF-kredit: 31, 34, 35, 39

Hellemann, David, 1970-: cand.scient.pol., afdelingschef i Finansministeriet, økonomidirektør i DR, partner i konsulentvirksomheden McKinsey. Departementschef (2008-14). Direktør i Nordea: 106

Hermann, Stefan, 1971-: cand.scient.pol., fuldmægtig i Kulturministeriet, chefkonsulent i Undervisningsministeriet, vicedirektør ved kunstmuseet Arken. Rektor for Professionshøjskolen Metropol (2009-). Forfatter til Magt og oplysning – folkeskolen 1950-2006: 97

Hindsberg, Yvonne (tidligere Vincent), 1943-: lærer i Albertslund, lærerrådsformand, fælleslærerrådsformand, formand for Albertslund Lærerkreds (1978-84), konsulent i DLF (1985-89), kontorchef (1989-2008): 40

Hindsgaul, Peter, 1962-: lærer i Vejen og Kolding, børnebogsforfatter og postbud. Første formand for Lærerstuderendes Landskreds og medlem af DLF’s hovedstyrelse (1991-93): 79

Hjortdal, Claus, 1960-: lærer i Sydthy, førstelærer og viceinspektør i Thisted, skoleleder på Mors. Formand for Danmarks Skolelederforening (2007-08), næstformand i Skolelederforeningen (2008-14), formand (2014-). Medlem af formandskabet for Ny Nordisk Skole (2014-): 97

Holdt, Ib, 1935-: lærer i Agedrup, Odense (1959-2000): 9, 11, 16

Holm, Vagn Weilbach, 1918-2009: lærer i Kastrup, formand for Tårnby Lærerkreds (1964-66): 23

Hækkerup, Per, 1915-1979: uafsluttet uddannelse. Økonomi- og budgetminister (1971-76), udenrigsminister, handelsminister, minister for økonomisk samordning for Socialdemokratiet: 25, 30, 31 

Håkansson, Bjarne, 1943-: lærer i Rødovre, næstformand i Rødovre Lærerforening, konsulent i DLF (1984-91), selvstændig kommunikationskonsulent, afdelingsleder i Rødovre Kommune: 40, 74

 Haarder, Bertel, 1944-: cand.scient.pol., højskolelærer og seminarieadjunkt. Undervisningsminister (1982-93 og 2005-10), medlem af Europaparlamentet, forskningsminister, integrations- og kirkeminister for Venstre. Forfatter til en lang række debatbøger: 36, 53, 60, 61, 62, 71, 72, 74, 76, 77, 83, 85, 95, 96, 97, 98, 139

Jakobsen, Erhard, 1917-2002: cand.polit. Borgmestrer i Gladsaxe (1958-74), folketingsmedlem for Socialdemokratiet (1953-73), initiativtager til og formand for Centrum-Demokraterne (1974-89): 35

Jakobsen, Mimi, 1948-: uafsluttet uddannelse. Kommunalbestyrelses- og folketingsmedlem for Centrum-Demokraterne. Formand for partiet (1989-2005), formand for Aktiv Skolepolitik (1977-1982), kulturminister, socialminister, grønlandsminister, samordningsminister, industriminister og erhvervsminister. Direktør i Scleroseforeningen, generalsekretær for Red Barnet: 39

Jakobsen, Svend, 1935-: handelsmedhjælpereksamen, direktør i Danmarks Sparekasseforening og Finansrådet. Fiskeriminister, finansminister (1979-81), formand for Folketinget: 42, 49, 54, 61 

Jark, Rigmor, 1941-: lærer i Farum og Ballerup, tillidsrepræsentant, formand for Ballerup Lærerforening (1979-87), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1987-99): 74

Jelved, Marianne, 1943-: lærer i København og Jyllinge, cand.pæd., formand for Dansklærerforeningens folkeskolefraktion, formand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe, vicestatsminister, økonomiminister og kulturminister: 6, 8, 31

Jensen, Asger Baunsbak, 1932-:
lær
er og efterskoleforstander. Folketingsmedlem og formand for Det Radikale Venstre, undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet, præst og forfatter: 37

Jensen, Ditte Christiane, 1980-: lærer i Virum. Læreren i DLF’s annoncer i 2013, blogger på folkeskolen.dk: 102, 110

Jensen, Jørgen, 1927-2007: lærer i Gentofte, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1964-83), 1. næstformand (1968-72), formand for Danmarks Lærerforening (1972-83). Æresmedlem. Formand for bestyrelsen i Lærerstandens Brandforsikring, kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte for Socialdemokratiet: 17, 19, 34, 36, 37, 39, 40, 41, 42, 49, 55, 56, 58, 59

Jensen, Ole Vig, 1936-: lærer, viceskoleinspektør, undervisningsminister (1993-98) kultur- og kirkeminister: 37, 53, 72, 84, 86

Jepsen, Hans Martin, 1935-: lærer og skoleinspektør i Kolding, formand for Danmarks Skolelederforening (1992-2000). Medlem af Den Danske Frimurerorden (1971-), stormester (2005-13): 85, 86

Jepsen, Peter, 1951-2011: lærer i Ishøj, formand for Ishøj Lærerkreds (1982-90): 62

Jespersen, Lone Skafte, 1958-: lærer i Greve, formand for Lærerstuderendes Landsråd (1990-91): 79

Johansen, Albert, 1916-1998: lærer i Tarm og Aarhus, timelærer på Marselisborg Seminarium (1951-57), redaktør af Århus Lærerforenings blad »Skolen« (1950-57), ansvarshavende redaktør for medlemsbladet Folkeskolen (1957-78): 22, 23, 24, 33

Jørgensen, Anker, 1922-: lagerarbejder, formand for Dansk Arbejdsmand og Specialarbejderforbund, formand for Socialdemokratiet, statsminister (1975-82): 34, 58  

Jørgensen, Jens Christian, 1930-2013: lærer i Aarhus, næstformand i Århus Lærerforening, skribent ved Folkeskolen, afdelingsinspektør ved Danmarks Lærerhøjskole i Aarhus og Aalborg. Ansvarshavende redaktør for Folkeskolen (1979-87). Skribent ved Århus Lærerforenings blad »Skolen«: 37

Jørgensen, Jørgen, 1888-1974: landmand, undervisningsminister (1935-42 og 1957-61), indenrigsminister for Det Radikale Venstre: 21, 24

Jørgensen, Poul A., 1934-93: lærer i Aarhus, Haderslev og Hårby, forfatter og forlægger, medstifter af Moderate Lærere: 42

Kierkegaard, Kjeld, 1922-2009: lærervikar i Sandby, lærer på børnehjem i Frederikssund og i Slangerup, sognerådsmedlem. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1960-64), sekretær og konsulent i DLF: 15, 32, 130 

Kjeldsen, Per, 1939-: lærer, døvelærer og talepædagog i Aalborg, cand.pæd.psych., rektor for Viborg Børnehaveseminarium, chefpsykolog ved PPR i Aalborg, initiativtager til og leder af den pædagogiske tænketank Sophia: 16

Kjær, Jens, 1936-: lærer, skoleinspektør i Odense, næstformand i Danmarks Skolelederforening, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1985-2000), kongresvalgt revisor i DLF (2001-): 86

Knudsen, Holger, 1924-2010: lærer i Frederiksberg, konsulent og forstander ved Forsvarets Civilundervisning. Medstifter af og første formand for PLO, Pædagogisk Landsforening for faget Orientering. Viceskoledirektør i Gladsaxe, skoledirektør i Ballerup, direktør i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling (1982-94). Forfatter til en række skolebøger: 130

Knudsen, Momme, 1939-: lærer i Sønderborg, næstformand i Sønderborg Lærerkreds, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1976-82). Konsulent i DLF, cand.jur., medstifter af Socialdemokratiske lærere i FTF, bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiske Lærere: 58 

Kragh, Leif, 1938: lærer i Solrød og New York, medinitiativtager til SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1968-72), matematikkonsulent i Albertslund: 22

Krogh, Bjarne, 1948-: lærer i Aalborg, kredsstyrelsesmedlem. Aktiv i Danmarks Kommunistiske Partis lærerfraktion. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1980-97), formand for Aalborg Lærerforening (1997-2008): 40, 48, 51, 53, 56, 57

Kromayer, Heidi, 1941-: lærer i Viborg og Aarhus, cand.psych. Psykologisk konsulent i Aarhus, psykolog ved flere skolevæsener i Danmark og udlandet, forsker ved Aarhus Universitet, selvstændig psykologpraksis: 62

Lange, Dorte, 1961-: Lærer i Søllerød, tillidsrepræsentant, kredsstyrelsesmedlem. Formand for Søllerød/Rudersdalkredsen (2001-07), medlem af DLF’s hovedstyrelse (2008-), formand for Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg (2008-11), næstformand for DLF (2011-), medlem af formandskabet for Ny Nordisk Skole (2012-14): 101

Lebech, Mads, 1967-: cand.jur., borgmester på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Formand for KL’s løn- og personaleudvalg (2007-09). Direktør for Industriens Fond: 79, 98, 99

Leeuwen, Fred van, 1950-: lærer i Holland, generalsekretær i IFFTU, International Federation of Free Teachers’ Unions (1981-93), generalsekretær for EI, Education International (1993-): 86 

Le Grand, Julian, 1945-: økonom, professor i Social Policy ved London School of Economics (1993-). Rådgiver for premierminister Tony Blair (2003-05). En af arkitekterne bag den nuværende britiske regerings reformer med valg og konkurrence i sundheds- og uddannelsesvæsenet: 122, 123, 124, 125, 127, 128, 130

Leschly, Gorm, 1949-: cand.mag., formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (2000-13): 103

Lindhardt, Peter Georg, 1910-88: professor i teologi ved Aarhus Universitet: 17

Lykketoft, Mogens, 1946: cand.polit., analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, minister for skatter og afgifter, finansminister, udenrigsminister, formand for Socialdemokraterne. Formand for Folketinget: 58, 73

Løgstrup, Knud Ejler, 1905-81: cand.theol., filosof, professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Bidrog til den pædagogiske og sundhedspolitiske debat. Skrev en lang række bøger, blandt andre »Den etiske fordring«: 48, 130 

Løngreen, Helle (nu Nørreballegaard), 1938-: lærer i Albertslund, København og Brøndby, næstformand i Københavns Lærerforening og medlem af DLF’s hovedstyrelse (1982-86). Medstifter af Socialdemokratiske Lærere: 58

Madsen, Jørgen Steen, 1946-: journalist, mag.art., arbejdsmarkedsforsker, professor i sociologi ved Københavns Universitet. Fil.dr. for afhandling om DLF: Man kan kun gå på to ben: 53, 71

Michelsen, Knud Mikkel, 1952-: lærer i Sundeved. Medlem af styrelsen i Sønderborg Lærerkreds 1979-84), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1984-98). Konsulent i DLF (1998-2001), lærer, afdelingsleder Sundeved/Svendborg: 76, 80

Mikkelsen, Arne, 1944-: lærer i Nykøbing S. Medlem af styrelsen i Odsherreds Lærerkreds (1977-2011), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1980-88) som partiet Venstresocialisternes kandidat, formand for beskæftigelsesudvalget (1984-88). Medlem af kommunalbestyrelsen i Nykøbing-Rørvig for Socialistisk Folkeparti, viceborgmester (1998-2006), kommunalbestyrelsesmedlem i Odsherred (2010-): 51, 60, 62

Mikkelsen, Jens Kramer, 1951-: lærer i København, medstifter af Socialdemokratiske Lærere i København, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (1978-2004) for Socialdemokratiet, overborgmester (1989-2004), administrerende direktør i Udviklingsselskabet By og Havn: 71

Mogensen, Ejler, 1905-75: cand.jur., dommerfuldmægtig, sekretær, fuldmægtig, kontor- og afdelingschef i Undervisningsministeriet. Departementschef i ministeriet (1964-75): 18

Mortensen, Kurt, 1934: lærer i Kværndrup, Jelling og Vejle, aktiv i SYL, Sammenslutningen af Yngre Lærere: 32

Nedergaard, Tina, 1969-: cand.scient.pol., konsulent i Danmarks Arbejdsgiverforening, undervisningsminister for Venstre (2010-11): 97

Nielsen, Christen, 1917: lærer og viceskoleinspektør i Ballerup-Måløv: 31

Nielsen, Erik, 1953: maskinarbejder, borgmester i Rødovre for Socialdemokraterne, formand for KL (2012-14), næstformand (2014-): 101, 104, 106

Nielsen, Henrik, 1951-: lærer og integrationskonsulent i Ishøj, formand for Ishøj Lærerkreds, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1980-85), formand for beskæftigelsesudvalget (1984-85). Salgskonsulent og it- og marketingdirektør i Lærerstandens Brandforsikring, it-chef i HK/Danmark, selvstændig it-virksomhed: 48, 51 

Nielsen, Max Haugaard, 1940-:rer i Gladsaxe, formand for Gladsaxe Lærerkreds (1970-72), sekretær og konsulent i DLF, sagsbehandler i 1976 i LC, Lærernes Centralorganisation, kontorchef (1980-85), sekretariatschef (1985-2002). Ridder af Dannebrogsordenen: 40, 71, 72, 73, 74, 76, 79 

Nielsen, Niels Christian Thomsen, 1901-82: lærer i Vejgaard og Gammel Lindholm, formand for Kjær Herreds Lærerkreds (1951-70). Leder af Vikarkontoret for Aalborg Amt (1936-70). Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1932-72), 2. næstformand (1956-60), 1. næstformand (1960-68), formand for FTF (1960-70): 14, 24

Nielsen, Sigge Winther, 1982-: cand.scient.pol., fuldmægtig i Finansministeriet, lektor ved Københavns Universitet. Politisk analytiker ved Dagbladet Politiken (2013-): 103

Nielsen, Stinus, 1902-1997: lærer i Vordingborg, formand for Lærerstandens Brandforsikring (1954-88), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1932-36 og 1938-72), formand (1956-72). Æresmedlem: 16, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 38, 81

Nielsen, Svend Emil, 1936-: lærer i Tårnby, sekretær i DLF’s sekretariat, cand.jur., direktør i Dansk Sygeplejeråd, sekretariatschef i DLF (1971-83) og i LC (1976-85), direktør i Lærerstandens Brandforsikring: 19, 23, 32, 41, 55, 58

Nielsen, Tove, 1941-: lærer i Skive, undervisningsminister (1973-75) for Venstre, konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, medlem af Europaparlamentet: 36, 37 

Nielsen, Xenia Kofoed, 1982: lærer og pædagogisk skoleleder i Frederiksberg: 7, 89

Pedersen, Kristian, 1938-2014: lærer i Tårnby, sekretær, cand.jur., konsulent og vicesekretariatschef i DLF. Sekretariatschef (1984-86), DLF’s første faste repræsentant ved EU i Bruxelles (1986-94): 37, 41, 55 

Pedersen, Ove Kaj, 1948-: journalist, cand.scient.pol., professor i offentlig administration ved Aalborg Universitet, i komparativ politik ved Københavns Universitet og i komparativ politisk økonomi ved CBS, Copenhagen Business School (2004-). Forfatter til Konkurrencestaten: 97

Pedersen, Thor, 1945-: cand.polit., borgmester i Helsinge for Venstre, direktør i Jysk Rengøring, finansminister (2001-07), formand for Folketinget (2007-11): 63, 96

Petersen, Kristen Helveg, 1909-97: lærer i Odense, stadsskoleinspektør i Nykøbing Sjælland, statskonsulent i Undervisningsministeriet. Hovedkraften bag den Den Blå Betænkning, undervisningsminister (1961-63) for Det Radikale Venstre: 17, 18 

Pihl, Mogens, 1907-86: fysikprofessor ved Københavns Universitet (1957-77), underviser ved Danmarks Lærerhøjskole (1945-56): 20

Poulsen, Carl Weismann, 1909–?: lærervikar i Nykøbing F, lærer og viceskoleinspektør i Frederiksberg. Formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1956-68), hovedkasserer i DLF: 18

Poulsen, Kai, 1946-: lærer i Hirtshals, tillidsrepræsentant: 30

Rasmussen, Anders Fogh, 1953-: cand.oecon., skatte- og økonomiminister, statsminister for Venstre (1998-2009). Natos generalsekretær (2009-). Forfatter til bogen Minimalstaten: 95, 97, 98, 131

Rasmussen, E.: lærer i Næstved, formand for Næstved og Omegns Lærerkreds: 23

Rasmussen, Ebba Kjær (nu Glendrup), 1944-: lærer i Hirtshals, formand for Hjørring-Hirtshals Lærerkreds (1981-87), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1987-96), formand for pædagogisk udvalg (1991-96). Skoleleder: 76, 85

Rasmussen, Ejgil Winther, 1936-: landmand, borgmester i Gedved, næstformand i Kommunernes Landsforening, formand (2002-06), partiet Venstre: 94, 95

Rasmussen, Leif Willer, 1935-2010: lærer i Viby, formand for Århus Lærerforening (1976-79), skoleinspektør, basketballspiller og -dommer: 59

Rømer, Martin, 1950-: lærer i Aarhus, formand for Århus Lærerforening (1979-94), formand for DLF (1984-93), formand for FTF (1984-88). DLF’s faste repræsentant i Bruxelles (1994-2003). Direktør for ETUCE, Education Internationals europæiske afdeling: 49, 52, 55, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 71, 73, 74, 76, 77, 78, 79, 80, 84, 112

Rønne, Bo, 1952-: lærer i Brøndby og Viborg. Formand for Viborg Lærerforening (1981-87), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1987-96). Souschef og afdelingsinspektør ved Danmarks Lærerhøjskole, Skive, afdelingsleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, uddannelsesleder ved CVU Midt-Vest, uddannelseskoordinator og kommunikationsmedarbejder ved VIA University College: 76

Rønne, Karl, 1916-?: lærer i Frederiksberg, Døjringe og Slotsbjergby ved Sorø: 24

Sauer, Niels Christian, 1950-: lærer i Karlebo og Næstved. Lærerrådsformand (1978-90), mødeleder i pædagogisk råd (1990-2000). Kommentator i DR1 og Folkeskolen (1992-96). Medlem af DLF’s hovedstyrelse (2000-03 og 2008-). Medlem af styrelsen i Næstved Lærerkreds (2006-07). Formand for Socialdemokratisk Skoleforum (2005-13). Blogger på folkeskolen.dk: 64 

Schmidt, Holden, 1944-: lærer i Herlev, formand for Herlev Lærerkreds (1973-80), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1976-84), næstformand (1980-84), leder af Lærernes A-kasse, dlf-a (1984-98). It-konsulent i Ledernes Hovedorganisation: 48, 52, 55, 58

Schulz, Jørgen, 1935-: lærer, viceskoleinspektør, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1974-79), formand for pædagogisk udvalg (1976-79), afdelingsinspektør ved Danmarks Lærerhøjskole, Haderslev: 41

Sidenius, Henrik, 1921-87: sekretær i Seminarieelevernes Landsråd. Lærer i København og Næsby. Talepædagog. Skoleinspektør på Kroggårdsskolen i Næsby (1961-68), skoleinspektør på Værebro Skole i Gladsaxe (1968-78). Lærer ved Københavns Ungdomsskole (1978-82). Formand for Tvindskolernes bestyrelse. Modtog PH-prisen: 12 

Simonsen, Palle, 1933-2014: handelsuddannet. Socialminister, finansminister (1984-89) for Det Konservative Folkeparti. Direktør i ATP, Arbejdsmarkeds Tillægspension: 61, 71, 73, 74

Skyggebjerg, Sven-Aage, 1943-: lærer i Ballerup, medlem af styrelsen i Ballerup Lærerforening, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1980-88): 48, 51, 62

 Sparrested, Mogens, 1940-2012: lærer i Aarhus, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1980-84). Konsulent i Danmarks Lærerforening, formand for konsulernes personaleklub: 48, 51

Stallknecht, Kirsten, 1937-: sygeplejerske, formand for Dansk Sygeplejeråd, formand for FTF (1977-84): 39

Stampe, Jørgen, 1942-: lærer og skolevejleder i Gladsaxe, næstformand i Gladsaxe Lærerforening. Aktiv i Danmarks Kommunistiske Partis lærerfraktion. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1984-2003), formand for organisationsudvalget (1992-95) og for pædagogisk udvalg (1996-2003). Næstformand i bestyrelsen for Lærerstandens Brandforsikring: 53, 57, 78, 80, 86, 94, 98

Svendsen, Yvonne, 1942-: lærer i Gladsaxe, cand.pæd. i historie, viceskoleinspektør og skoleinspektør i Albertslund, viceskoledirektør i Greve, chef for børneforvaltningen i Albertslund, læremiddelforfatter. Initiativtager til og første formand for Socialdemokratiske Lærere: 58

Thatcher, Margaret, 1925-2013: undervisningsminister (1970-74), premierminister (1979-90) i Storbritannien for Det Konservative Parti. Begrebet thatcherisme henviser til hendes kompromisløse markedsorienterede og nyliberalistiske politik: 123

Thejsen, Thorkild, 1944-: lærer og konsulent for forsøgs- og udviklingsarbejder i Albertslund, exam.pæd., PD. Redaktør ved tidsskriftet Unge Pædagoger, timelærer ved Danmarks Lærerhøjskole, medlem af styrelsen i Albertslund Lærerkreds, kredsbladsredaktør, journalist ved Folkeskolen (1983-87), ansvarshavende chefredaktør (1987-2010): 1, 2, 3, 57, 79, 94, 131, 140

Thomassen, Johnny, 1950-99: lærer i Albertslund, kredsbladsredaktør, redaktør ved tidsskriftet Unge Pædagoger, cand.pæd., forskningslektor ved Danmarks Lærerhøjskole: 52

Thomsen, Christian Kettel, 1959-: skibskok, cand.polit., kontor- og afdelingschef i Finansministeriet. Departementsråd i Statsministeriet, departementschef i Finansministeriet (2005-10), departementschef i Statsministeriet (2010-): 106

Thomsen, Niels Peter, 1946-2009: cand.oekon., leder af uddannelsesafdelingen i Kommunernes Landsforening (1988-91). Administrerende direktør i Dansk Almennyttigt Boligselskab: 73

Thornberg, Per, 1937-: lærer i Vamdrup, formand for Kolding Lærerkreds (1979-88), medlem af DLF’s hovedstyrelse (1984-2000), kongresdelegeret fra fraktion 4 (2004-12): 76 

Tørnæs, Ulla, 1962-: uafsluttede uddannelser. Undervisningsminister (2001-05), minister for udviklingsbistand, medlem af Europaparlamentet: 95

Ussing, Peter, 1928-: lærer i Aalborg og Dronninglund, skoleleder i Løkken, skoledirektør i Løgstør, forfatter til undervisningsmidler og bøger om skolehistorie: 17, 21

Varming, Kaj, 1926-1998: lærer i Fredericia. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1968-75). 1. næstformand 1972-75): 32, 33

Vestager, Margrethe, 1968-: cand.polit., fuldmægtig i Finansministeriet, specialkonsulent og sekretariatschef i Økonomistyrelsen. Formand for Det Radikale Venstre (1993-97), undervisningsminister (1998-2001), økonomi- og indenrigsminister: 86, 106

Vilhelmsen, Annette, 1959-: kontorassistent, lærer, cand.pæd., efter- og friskolelærer, leder på Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Formand for Socialistisk Folkeparti (2012-14), erhvervs- og vækstminister, social-, børne- og integrationsminister. Uddannelsesordfører: 106, 107

Vind, Jakob, 1910-90: lærer, lærerrådsformand, viceskoleinspektør i Svaneke: 23

Vinzent, Søren, 1943-: lærer og souschef i Albertslund, tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem (1986-94): 27, 28

Wendelboe, Kristian, 1964: cand.polit., cheføkonom i Amtsrådsforeningen, kontor- og afdelingschef i Finansministeriet, administrerende direktør i Danske Regioner, departementschef i Velfærdsministeriet, Sundhedsministeriet og Indenrigsministeriet. Administrerende direktør i KL (2011-): 99, 103, 106, 107, 109

Wendelboe, Peter, 1942-: lærer i Aalborg, opfinder af klaphatten, dannede i 1986 foreningen Lærernes Landsforbund. Kunstner, it-udvikler: 61

Winther, John, 1935-: handelsuddannet, folketingsmedlem, borgmester i Frederiksberg (1978-2000) for Det Konservative Folkeparti: 71

Ziegler, Michael, 1968-: civilingeniør, borgmester i Høje-Taastrup for Det Konservative Folkeparti. Formand for KL’s løn- og personaleudvalg (2009-): 99, 100, 103, 104, 106, 108, 127, 131

Østergreen, Harald, 1947-: lærer i Broby, styrelsesmedlem i Sydfyns Lærerkreds (2002-06), medlem af styrelsen i og kongresdelegeret for Østfyns Lærerkreds (2006-07): 40

Østergaard, Jørn, 1943-: elektriker, lærer i Frederiksberg, formand for Frederiksberg Lærerforening, medlem af DLF’s hovedstyrelse (1984-95), formand for pædagogisk udvalg, næstformand (1991-93), formand for DLF (1993-95), konsulent i Undervisningsministeriet: 73, 76, 77, 80, 81, 83, 85, 99

Øxner, Ernst, 1939-2002: lærer i Glostrup, formand for Glostrup Lærerforening (1977-2002), aktiv i Lærere for Fred. Medlem af DLF’s hovedstyrelse (1996-2002): 64

Aarsland, Line, 1972-: journalist, pressechef i Undervisningsministeriet, kommunikationschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og særlig rådgiver for Bertel Haarder. Kommunikationschef i KL (2011-13). Kommunikationschef i Egmontkoncernen: 100, 104, 105

Forfatterne

Lotte Bøgh Andersen, cand.scient.pol., ph.d., professor ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab. Arbejder også ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 

Hanne Birgitte Jørgensen, journalist, cand.phil., historie, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen.

Mikkel Lynggaard, cand.scient.pol., videnskabelig assistent, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Afdeling for Børn og Familie.

Thorkild Thejsen, journalist, lærer, exam.pæd.pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen 1987-2010. Arbejder for skole200.dk og dk4. Projektleder for Lærerprofession.dk.

Iben Vyff, cand.mag., historie, ph.d., adjunkt ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Har været tilknyttet »Dansk Skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år«.

Tak til alle

Tak til Danmark Lærerforening. Jeg har fået adgang til alt – arkivkasser, referater og interne notater. Den eneste betingelse var, at jeg ikke måtte offentliggøre noget ærekrænkende om nulevende enkeltpersoner – medmindre jeg kunne sandsynliggøre, at deres handlinger havde fået negative konsekvenser for medlemmer eller for foreningens politik. Også på kredskontorer har man været særdeles behjælpelig med at finde mødeprotokoller og breve.    

Tusind tak til de mange nuværende og tidligere lærere og skoleledere, jeg har talt med. Den ældste er 94 år, og den yngste er 26. Tak for oplysninger og kommentarer. Deres spørgsmål har været med til at afgøre, hvad der ikke skulle med, når der nu ikke er plads til alt.

Af de 150 mennesker, jeg har henvendt mig til, er der kun tre, der ikke har villet medvirke – en tidligere formand og en tidligere sekretariatschef i DLF og en tidligere formand for KL. Syv nuværende og tidligere ministre og seks nuværende og tidligere politikere fra KL og organisationens direktør har beredvilligt ladet sig interviewe. Det samme gælder Danmarks Lærerforenings formand og to forhenværende formænd, to tidligere sekretariatschefer og 34 nuværende og tidligere hovedstyrelsesmedlemmer, kredsstyrelsesmedlemmer og ansatte. 

Uden bibliotekar Lene Møllers energiske indsats i DLF’s arkivkælder og uden journalist og lærer Tonny Hansens hjælp til gravearbejde på Det Kongelige Bibliotek og andre steder havde jeg ikke kunnet få be- og afkræftet forløb og hændelser. Og uden diskussioner med skolehistoriker Ning de Coninck-Smith var en del blevet ringere. Tak til redaktionschef Kim Møller Hansen fra Gyldendal Uddannelse for forslag og konstruktiv kritik. 

Tak også til Lotte Bøgh Andersen, Hanne Birgitte Jørgensen, Mikkel Lyng-gaard og Iben Vyff, som har bidraget til bogen.

 

Thorkild Thejsen, juli 2014

Forrige del 2000'erne Thorkild Thejsen og Hanne Birgitte Jørgensen